Neolitikum er perioden mellem indførelsen af agerbrug og kvægavl og den første anvendelse af metaller. De fleste steder i verden forbindes neolitikum desuden med anvendelsen af slebne stenredskaber og fremstilling af keramik. Neolitikum forudgås af mesolitikum (mellemstenalder) og efterfølges i mange områder af kalkolitisk tid (kobberalder), men fx i Danmark direkte af bronzealderen.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen er dannet af forleddet neo- 'ny' og græsk lithikos 'vedrørende sten, som har med sten at gøre', afledt af lithos 'sten'.
Også kendt som

yngre stenalder, bondestenalderen

Neolitikum begyndte i Vestasien ca. 9000 f.v.t. I Danmark varede neolitikum fra slutningen af mesolitikum ca. 3900 f.Kr. og indtil ca. 1700 f.Kr., som er tidspunktet for bronzealderens begyndelse.

Neolitisk kunst

Neolitisk kunst kendes som småfigurer i ler og sten, tegninger og ornamenter på keramik samt større billedsten i Vesteuropas megalitmonumenter betegnet megalitkunst. Fra agerbrugets begyndelse blomstrede neolitisk kunst i Grækenland-Balkan med keramik bemalet med vinkelbånd og romber, og fra samme tid kendes lerfiguriner i form af stiliserede kvinder. De var et vigtigt element i de neolitiske kulturer på Balkan (Starčevo og Vinča), især i det 6. og 5. årtusinde f.Kr. Udsmykningen af keramikken nåede et højdepunkt med slyngmønstre og spiralmønstre.

Fra 4. årtusinde f.Kr. kendes stiliserede kvindefiguriner i store dele af Middelhavsområdet; på Malta ses fx mere realistiske figurer af fede kvinder. Fra Den Iberiske Halvø kendes yderst stiliserede menneskefigurer, dekoreret med vinkelbånd. Karakteristisk for Vesteuropas keramik i det 4. og 3. årtusinde f.Kr. er vinkel- og rombemønstre, stregbundter, stigemønstre o.l., mest udviklet i Nordens tragtbægerkultur. I Danmark og Spanien er fundet lerkar med stiliserede ansigter og store øjne.

Megalitkunsten blomstrede især i det 4. årtusinde f.Kr. med omhyggeligt indhuggede geometriske motiver. De vigtigste områder for megalitkunsten er Malta, Bretagne og Irland. Højdepunkter er megalitgravene Gavrinis i Bretagne samt New Grange og Knowth i Irland. Fra Malta kendes relieffer med ged, svin og okse, i Sardiniens klippegrave findes stiliserede oksehoveder og oksehorn, fra Bretagne en okse samt afbildninger af stenøkser med og uden skaft; fra Irland kendes cirkler eller punkter omgivet med strålekrans, Solen, og fra Knowth kendes et indhugget solur. Visse motiver fra Bretagne tolkes som stiliserede menneskefigurer, nogle med bryster, ligesom nogle bautasten, op til 6 m høje, er tilhugget i tilnærmelsesvis menneskeform. Disse statuemenhirer kendes i Bretagne allerede fra ca. 4000 f.Kr.; i Sydfrankrig, Schweiz og Norditalien kendes de omkring 2000 f.Kr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig