Statue-menhir, (2. led af ældre bretonsk men 'sten' og hir 'lang'), bautasten af menneskelignende form. De ældste statue-menhirs stammer fra Bretagnes neolitikum, ca. 4000-3000 f.Kr., hvor de sekundært er brugt som byggesten i megalitgrave. Fra slutningen af neolitikum og begyndelsen af bronzealderen kendes de især fra Sydfrankrig og Norditalien, mens bronzealderens statue-menhirs er almindeligst forekommende på Korsika og i Spanien.