Skjold- og trongraven i Cerveteri, ca. 600-575 f.v.t. Graven er udhugget i tufklippen og gengiver det indre af et hus. En gang med to sidekamre fører ned til et forrum. Her ses skjolde i relief på væggen, tronstole og bænke; alt er udhugget i tuf. Herfra fører tre døre samt vinduer ind til gravkamrene. I loftet er der udhugget loftbjælker. Ud fra grave som denne kan det indre af etruskiske beboelseshuse rekonstrueres; sådanne grave blev anvendt fra ca. 700 f.v.t. til hellenistisk tid.

.

Cerveteri er en italiensk by ca. 45 kilometer nord for Rom. Cerveteri var oprindelig en etruskisk by; i 353 f.v.t. blev den erobret af romerne og mistede herefter sin betydning. Byen er især kendt for den store etruskiske gravplads med kammergrave, som er hugget ud i tufklippen og dækket af en jordhøj, tumulus. Gravenes indre efterligner beboelseshuse med rum, døre, vinduer, bænke osv., alt hugget ud i tuffen. Ud fra de rige gravfund kan byens blomstringsperiode fastslås til 600- og 500-tallet f.v.t. Gravpladsen er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Faktaboks

Også kendt som

græsk Agylla, etruskisk Cisra, latin Caere

Den antikke by er delvis overbygget af den middelalderlige og moderne by, men en del bygninger, heraf flere templer, er udgravet. Cerveteri havde tre havnebyer, bl.a. Pyrgi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig