Mahabalipuram, Mamallapuram, mindre by på kysten 60 km syd for Chennai i Sydindien; 12.050 indb. (2001). Byen er præget af høje klippeformationer, hvor nogle af Sydindiens berømteste templer ligger. Den besøges af mange turister og pilgrimme.
Blandt mindesmærkerne fra 600-700-t. er de ældste en række huletempler, et storslået klipperelief med et mytologisk motiv og fem fritstående monolittempler, hugget ud af granitklippen. På kystbredden ligger et Shivatempel, bygget af sandsten i begyndelsen af 700-t. Mahabalipuram er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.
Tsunamien i 2004 fjernede store mængder sand, hvilket afdækkede flere templer, der hidtil kun var kendt fra gamle beretninger og anekdoter. Flere templer lå ude i havet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki