den grønne revolution

den grønne revolution, de ændringer i landbrugsproduktionen i især Latinamerika, Afrika og Asien, som fulgte med introduktionen af nye højtydende afgrødetyper kombineret med nye produktionsmetoder. Den grønne revolution blev iværksat af blandt andre FAO i midten af 1960'erne. De nye typer af afgrøder var hvede, ris og majs, udviklet på forsøgsstationer i Mexico og Filippinerne. Afgrøderne fordrede en indsats med kemiske bekæmpelsesmidler, kontrolleret vanding og i visse tilfælde mekaniserede dyrknings- og høstmetoder. En af de nye rissorter, mirakelris, kunne give tre gange større udbytte end de oprindelige sorter. Desuden blev risen modnet på kun fire måneder, således at man hvert år kunne dyrke tre afgrøder mod tidligere en til to. Man håbede dermed, at denne grønne revolution kunne afværge en rød revolution, dvs. et bondeoprør. Dyrkningsmetoderne er imidlertid blevet kritiseret for at fremme social ulighed, fordi de krævede et vist kapitaludlæg, som kun de i forvejen rigeste bønder kunne præstere. Mere fundamental er den nyere kritik, som hæfter sig ved de uheldige økologiske konsekvenser i form af øget anvendelse af kemiske gifte, rovdrift på knappe vandresurser og en uhensigtsmæssig reduktion af det spektrum af afgrøder, som tidligere blev dyrket.