Mongoliet (Geografi)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Mongoliet. Malkning af yakokse.

Mongoliet. Malkning af yakokse.

Mongoliet er præget af vidtstrakte højsletter; 80% af arealet ligger i over 1000 m højde. Mod vest og nord afløses højsletten af bjergkæder; længst mod vest ligger den 1600 km lange Altajkæde (Mönh Hairhan 4200 m), øst herfor Hangai (op til 3460 m) og NØ for hovedstaden Ulan Bator Henti (2750 m). Landets gnsntl. højde er 1580 m.o.h. Både bjergskråningerne og store dele af det centrale Mongoliet er dækket af græs. Mod syd ændrer den naturlige vegetation sig gradvis til ørken, Gobiørkenen, som dækker 1/3 af landets areal. I store områder er jordbunden præget af permafrost, som her har sin sydligste sammenhængende udbredelse i Asien.

Klimaet er ekstremt kontinentalt med lange vintre; mere end seks måneder har gennemsnitstemperaturer under frysepunktet. I de korte somre er temperaturen 17-23 °C i gnsn. og kan i Gobiørkenen komme over 30°. De koldeste måneder har middeltemperaturer på −18 °C til −26 °C, og temperaturer på −50 °C forekommer jævnligt. Nedbøren er overalt sparsom og aftager mod syd. I gnsn. får landet 250-500 mm om året, mest om sommeren. Den korte vækstsæson og den ringe nedbør gør, at under 1% af arealet er opdyrket.

Landet har mange søer, heraf flere store, bl.a. Hövsgöl Nuur og Uvs Nuur. Disse og tilgængelige vandresurser i det hele taget findes især i den nordlige del af landet. En stor del af området afvandes af Selenga, der løber mod nord til Bajkalsøen. Andre floder ender som saltsøer i Gobi. Kun 1/3 af Mongoliet har tilstrækkeligt med vand; dybe vandboringer kan dog anvendes i enkelte områder.

Mongoliet har en storslået og til dels oprindelig natur. De betydelige skovområder mod nord (i alt 9% af landets areal) med især sibirisk lærk er levested for bl.a. ulv, sneleopard, zobel og bjørn. Søerne rummer mange arter af fisk og fugle. Den sydlige Gobiørken har som et af få steder i verden vilde kameler.

Erhverv og økonomi

Mongoliet gennemgik fra begyndelsen af 1960'erne en stærk industrialisering i tæt samarbejde med Sovjetunionen, og industrisektoren bidrog i 1990 med 1/3 af BNP. Industrien findes især i de tre største byer, Ulan Bator, Darhan og Erdenet, alle i den nordlige, centrale del af landet. En del af industrien har basis i landets betydelige mineralforekomster, især kul, kobber og molybdæn, mens landbruget yder råstoffer til tekstil- og fødevareproduktion.

Beskæftigelsesmæssigt er landbruget dog stadigvæk af større betydning med 1/3 af arbejdsstyrken. Ved kommunismens sammenbrud bortfaldt de betydelige subsidier fra Sovjetunionen, som i 1980'erne udgjorde op til 30% af BNP, og det økonomiske sammenbrud i de traditionelle markeder forværrede den efterfølgende krise. I denne situation fik landbruget øget betydning, ikke mindst den dominerende husdyrsektor. I 1995 var der i landet 3,3 mio. stk. kvæg, 13,7 mio. får, 8,5 mio. geder og 2,1 mio. heste; i alt 12 husdyr pr. indb., hvilket kun overgås af New Zealand. Det store hestehold, ca. en hest pr. indb., afspejler nomadelivet med ekstensivt dyrehold på de vidtstrakte græssletter.

I Mongoliet fremstilles meget få produkter, landet har en afsides beliggenhed og er afhængigt af nogle få samhandelslande. Problemerne forstærkes af en ringe udviklet infrastruktur, og denne sårbarhed har betydet, at krisen i 1990'erne spredte sig til størstedelen af den moderne sektor.

Mongoliet har kun én jernbane, den lange sidebane på Den Transsibiriske Jernbane fra Ulan-Ude i Rusland over Ulan Bator til Beijing. Et sidespor forbinder minebyen Erdenet med Darhan på banen. Landets eneste asfalterede vej følger jernbanen. Det øvrige vejnet af jord- og grusveje er til tider ufremkommeligt ved større regnvejr og under forårets snesmeltning.

Befolkning

Mongoliet har en befolkningsvækst på 1,46% om året; indbyggertallet blev fordoblet 1952-84, men landet er med 1,8 indb. pr. km2 stadig et af de tyndest befolkede i verden. Etnisk er befolkningen homogen. 75% er khalkha-mongoler, og andre 15% tilhører andre mongolske folkeslag. Hertil kommer små minoriteter af kasakher, derbeter og burjater. Der findes ca. 7 mio. etniske mongoler i verden; de fleste lever i Kina.

I 1970'erne og 1980'erne havde Mongoliet et veludbygget social-, sundheds- og skolevæsen. Gennemsnitslevetiden er over 65 år (1995), og i 1990 hævdedes det, at over 90% kunne læse og skrive, hvilket i løbet af 1990'erne er reduceret som følge af stærkt faldende bevillinger til uddannelsessystemet og anvendelsen af børnearbejde i de nu privatiserede husdyrflokke.

Læs mere om Mongoliet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Mongoliet. Ørnejæger i Bayan Olgii Aimag, Mongoliet.

© Dette billede må du ...

Mongoliet. Arkhangai Aimag. Nomadernes beboelser, jurter, ses i det smukke landskab.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
04/11/2009
Oprindelig forfatter
OOdg
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki