Mekong

© Olav Sejerøe

Dansk støttede færger på Mekong i Canbodja.

Mekong, SØ-Asiens største og vigtigste flod; 4425 km lang, afvander 810.000 km². Kildefloderne udgår fra gletschere i over 5000 m højde på Det Tibetanske Plateau og næres af forårets snesmeltning. Under sit kinesiske navn, Lancang Jiang, løber den mod syd gennem Chamdos og Yunnans høje bjerge. På et langt stykke løber her tre af Asiens vigtigste floder, Salween, Mekong og Chang Jiang (Yangtze Kiang), i hver sin dybe floddal tæt ved hverandre. Området er uvejsomt og tyndtbefolket, og de rivende bjergfloders store vandkraftpotentialer er vanskelige at udnytte. Syd for Yunnan danner Mekong grænse mellem Myanmar (Burma) og Laos og senere over et langt stykke mellem Thailand og Laos. Mekong modtager her mange bifloder, og vandstanden varierer med monsunens nedbør. På det nedre løb gennem Cambodja og det sydlige Vietnam er Mekong en mægtig vandvej, og flodens årlige oversvømmelser påvirker store områder og er et grundvilkår for tætbefolkede landbrugsregioner, ikke mindst omkring søen Tonle Sap i Cambodja og i det store delta i Nam Bô (tidl. Cochinkina) før udløbet i Det Sydkinesiske Hav.

Mekong har altid spillet en vigtig rolle for erhverv og transport i Laos, det østlige Thailand, Cambodja og Vietnam. I 1957 dannedes The Mekong River Development Project med henblik på en samlet udbygning af flodkontrol, vandkraft og kunstvanding omkring flodens nedre løb. Under indtryk af Vietnamkrigen og de fortsat vanskelige politiske forhold i især Laos og Cambodja er det gået langsomt med projekterne, men flere dæmninger er dog blevet bygget, og for både Laos og Cambodja er elektricitet fra vandkraft nu vigtige eksportvarer (til Thailand), og det kunstvandede areal er udvidet betydeligt. En stor del af regionens risdyrkning udnytter flodens vand, og med den langsomt stabiliserede politiske situation i Indokina er der store perspektiver for et forbedret samarbejde omkring Mekong.