De fleste folkeslag i Centralasien er blandinger af forskellige etniske grupper, som er kommet til området gennem de seneste 2000 år. Ca. 70% af Centralasiens befolkning taler et altaisk sprog (tyrkisk eller mongolsk), mens 11% taler et indoeuropæisk sprog (fortrinsvis iransk). Til de iranske sprog hører bl.a. tadsjikisk, som tales af de fleste mindre etniske grupper i det vestlige Centralasien. De østiranske sprog jagnobisk (nysogdisk) og pamirsprogene, der tales i Tadsjikistans nordlige og nordøstlige isolerede bjergegne, er nært beslægtede med sogdisk, som fra 700-tallet blev udbredt af handelsmænd, der fulgte Silkevejen.

Største folkeslag (1989)
kasakher ca. 8 mio.
kirgisere ca. 2,5 mio.
tadsjikere ca. 3,5 mio.
turkmenere ca. 2,7 mio.
usbekere ca. 14 mio.

I 600-tallet begyndte islam at spredes i Centralasien; i dag er de fleste folk i den vestlige og centrale del muslimer. Islam har været med til at fremme en følelse af kulturelt fællesskab blandt de enkelte folkeslag. Sunnisme er den mest udbredte retning, men der findes desuden shiitiske enklaver. Sufiordner er aktivt udøvende, særligt i Kirgisistan. I det østlige Centralasien har buddhismen været den mest udbredte religion. Den kom til Mongoliet via Tibet, hvor den optog shamanistiske og folkereligiøse træk. I Sovjettiden blev buddhismen forbudt, men siden 1990'erne er den genopblusset og i stærk vækst.

Centralasiens folkeslag har traditionelt været organiseret i stamme- og klansamfund uden en centraliseret stat som i Kina eller Persien. Nogle af de mest magtfulde stammer har bevaret deres etniske særpræg, bl.a. ved fortrinsvis at indgå ægteskab med folk fra allierede stammer. De tyrkiske og mongolske folk levede oprindelig som nomader, mens de iranske i vest og de kinesiske i øst var fastboende byboere eller agerbrugere. I dag er nomadelivet i overvejende grad afløst af halvnomadisk eller fastboende levevis. Kirgiserne lever dog for en stor dels vedkommende stadig som nomader. De holder får, geder, yakokser og heste og benytter sig af græsningsområder i de højtliggende bjergegne. Centralasiens fastboende jordbrugere lever for det meste af at dyrke bomuld, grøntsager, frugt og ris. Bjergtadsjikerne lever desuden af, hvad der lader sig dyrke i højtliggende egne som fx rug. Turkmenerne fremstiller tæpper af ulden fra deres fårehold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig