Australien - geografi - transport

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Australien. Lastvognstog på en af de store lige veje i Australien ved Alice Springs.

I et vidtstrakt land som Australien er det væsentligt for erhvervsudviklingen, at landsdelene står i god transportmæssig forbindelse med hinanden. Transportnettet præges af, at befolkningen hovedsageligt bor i byer ved kysten. Jernbaner og veje er koncentreret i kystegnene med kun få afstikkere til kontinentets indre. Jernbanerne har især haft betydning for landbrugsudviklingen. Uheldigvis blev jernbanerne i de enkelte kolonier anlagt med fem forskellige sporvidder, bl.a. afhængigt af, hvilke landskabstyper de skulle føres igennem. Det giver problemer med akselskift eller omlæsninger, når en statsgrænse skal passeres. Man har længe arbejdet på en standardisering af sporvidden på hovedlinjerne, men det tager lang tid at færdiggøre. Jernbanelinjerne afspejler de store afstande. På den 4000 km lange rute fra Sydney til Perth forløber linjen uden et eneste sving på en 478 km lang strækning. Til persontransport dominerer bilen på korte strækninger, mens fly benyttes på de længere. Ensomt beliggende gårde har i reglen selv fly. Kolossale lastvognstog med to-tre anhængere, road trains, er vigtige for godstransporten mellem landsdelene, og når kvæg og får skal flyttes.

Læs mere om Australiens geografi eller om Australien generelt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Australien. Et samlingssted for rejsende i de store øde landstrækninger.

© Dette billede må du ...

Australien. Lastvognstog på en af de store lige veje i Australien ved Alice Springs.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
BlochP
22/12/2009
Redaktionen
04/02/2009
Oprindelige forfattere
HAdri
29/01/2009
JLor
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki