Ipswich, australsk by i delstaten Queensland 40 km vest for Brisbane; 190.000 indb. (2015). Byen har megen industri og er center for landbrugs- og mejeriproduktion. Områdets økonomi baserer sig endvidere på store kulforekomster, stål- og elektricitetsproduktion samt den nærliggende flybase, Amberley, der er det australske luftvåbens største.