Melville Island, (efter viscount Melville, se også Melville Bugt), Australiens næststørste ø (efter Tasmanien), beliggende 70 km nord for Darwin i Northern Territory; 5800 km2. Øen udgør sammen med Bathurst Island Tiwi Islands, der siden 1980 har tilhørt tiwi-stammen. Gennem en streng adgangsregulering forener stammen bevarelsen af egne kulturværdier med betydelige turistindtægter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.