Faktaboks

Jørgen Jürgensen

Jorgen Jorgenson

Født
7. april 1780
Død
20. januar 1841

Jørgen Jürgensen var en dansk eventyrer og forfatter. Jürgensen sejlede som ung på verdenshavene især med britiske skibe. I 1807 kom han tilbage til København og blev udnævnt til kaptajn på et større kaperskib. Efter et nederlag ved den engelske kyst drog Jürgensen til Island, hvor han i juni 1809 tog magten i Reykjavík og udråbte sig til konge af Island, inden han i august blev afhentet af et britisk krigsskib.

Efter nogle år med bl.a. flere ophold i gældsfængsel blev Jürgensen idømt livsvarig forvisning fra Storbritannien og sendt til Australien. Han blev ironisk nok deporteret til HobartTasmanien, en straffekoloni, som han selv som sømand havde været med til at grundlægge. Her skrev han bl.a. et værk om de oprindelige tasmanere, én af de få kilder, der findes til disse folks levevis.

Kommentarer (2)

skrev Mikael Randløv

Ved man på hvilken adresse i København at Jørgen Jürgensen blev født?
Jeg har hørt (uden på nogen måde at være sikker), at det skulle være på Østergade 6, hvor senere brødrene Hirshsprung indrettede tobaksudsalg!

svarede Lars Jensen

Kære Mikkel, Jürgensen bliver jo ofte omtalt som hofurmagerens søn. Urmageren oprettede sin butik i Østergade 8, så vidt jeg har kunnet finde ud af. En kilde er den her file:///C:/Users/hopel/Downloads/admin,+0003_0011_a71d978bb5b292d941325fb5dae3fdbd.pdf
Men den ene kilde siger 1779 og den anden 1781 for etableringen af forretningen og Jürgensen er født i 1780. Der er en del biografisk litteratur om ham ürgensen, Jørgen. Kongen af Island. København: Vinten, 1973. ISBN 87-414-3776-4. Oversættelse til dansk af Jørgensens selvbiografi.
Jürgensen, Jørgen. Brudstykker af en selvbiografi : en eventyrers og straffefanges erindringer fra København, London, Island og Tasmanien med refleksioner over ret, straf, fængsler, deportation og kolonisering. København: Museum Tusculanum, 2006. ISBN 87-635-0456-1. Oversættelse til dansk af Jørgensens selvbiografi.
Olsen, Claus. Vi, Jørgen Jørgensen : en biografi. København: Lindhardt & Ringhof, 2009. Og så er der Preben Dichs bog fra 1970erne, så vidt jeg husker.
Så god fornøjelse med jagten, Lars

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig