Secretariat of the Pacific Community, SPC, organisation, dannet i 1947 under navnet South Pacific Commission af Australien, Storbritannien, Frankrig, Holland, New Zealand og USA med henblik på at rådgive de deltagende landes regeringer om økonomiske, sociale og sundhedsmæssige problemer på de Stillehavsøer, de administrerede. I takt med afkoloniseringen er flere af de oprindelige medlemmer trådt ud og erstattet af en lang række selvstændige østater og afhængige territorier. SPC har hovedsæde på Ny Kaledonien.