Lake Te Anau, forgrenet sø i Fiordland National Park på New Zealands Sydø; 344 km2. Søen, der er over 400 m dyb og New Zealands næststørste, ligger ved foden af høje, forrevne bjerge. Mod vest ligger nationalparkens næsten uigennemtrængelige regnskov med over 1800 mm årlig nedbør. Den lille by Te Anau (1900 indb., 2013) er udgangspunkt for vildmarksturismen i det næsten vejløse område.