Mount Cook. De markante Newzealandske Alper strækker sig gennem hele Sydøen.
Mount Cook, New Zealands højeste bjerg; 3765 m. Det oprindelige maorinavn Aorangi betyder "den, der bryder skyerne". Bjerget ligger på Sydøen i De Newzealandske Alper; det er omgivet af gletschere i Mount Cook National Park, som også omfatter andre af de højeste toppe. Bjerget blev bl.a. kendt som træningssted for Edmund Hillary, før han besteg Mount Everest, og parken tiltrækker mange bjergbestigere og vandreturister.
På grænsen mellem delstaten Alaska og Yukon Territory findes også et Mount Cook. Det ligger i Saint Elias Mountains og er med sin højde på 4196 m således 431 m højere end sin navnebroder på New Zealand.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki