New Zealands urbefolkning, som maorierne stammer fra, synes beslægtet med befolkningen i det østlige Polynesien, hvorfra indvandring sandsynligvis fandt sted i 1100-tallet.

Indbyggerne ernærede sig fra begyndelsen ved jagt, fiskeri, indsamling af skaldyr og havebrug. Man dyrkede rodfrugterne taro, kumara og yams på terrasser omgivet af stendiger. Hunden, hvis kød var værdsat, var eneste husdyr. Jagten på de store moafugle, der ikke kunne flyve, blev skæbnesvanger for arten og førte til dens udryddelse omkring 1500.

I begyndelsen var bosættelsen knyttet til kysten, og senere bredte den sig også til indlandet. Tættest befolket var østkysten af Sydøen og de nordlige dele samt sydspidsen af Nordøen. Med den voksende befolkning blev væbnede konflikter hyppige, og i de seneste århundreder af forhistorisk tid opførtes flere tusinde befæstede landsbyer på høje terrasser, pa'er. Før europæernes ankomst var brugen af metaller ukendt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig