Faktaboks

Etymologi
Den hollandske søfarer Abel Tasman nåede som den første europæer New Zealand i 1642, og navngav området Staten Landt. Siden navngav hollandske kartografer i 1646 området Nova Zeelandia efter den hollandske provins Zeeland. Siden anglificerede den britiske søofficer James Cook betegnelsen til New Zealand, da han kortlagde øerne i 1769.
Også kendt som

Aotearoa

Officielt navn
Aotearoa New Zealand
Dansk navn
New Zealand
Styreform
Parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki, da New Zealand er del af The Commonwealth of Nations.
Hovedstad
Wellington
Indbyggertal
5,160,050 millioner (nationalt estimat, 2023)
Areal
263 310 km²
Totalareal
268 021 km²
Indbyggere pr. km²
19,1
Officielt/officielle sprog
Engelsk, Māori og New Zealand tegnsporg
Religion
48,6% har ingen religion, 37,3% er kristne, 2,7% tilhøre hinduismen, 1,3% tilhøre Islam, 1,1% er buddister og 2,3% tilhøre andre ikke specificerede religioner.
Nationaldag
På Waitangi Day den 6. februar (1840) mærkes årsdagen for Waitangitraktaten, som blev indgået mellem Storbritannien og en række maorihøvdinge. Den 25. april (1915) er ANZAC Day, som ærer faldne soldater og er årsdagen for det australske og newzealandske hærkorps (forkortet ANZAC) indledning af Gallipolikampagnen, hvorved man forsøgte at tvinge Osmannerriget ud af 1. Verdenskrig. Den 14 Juli fejres Matariki, som ses som nytårsdagen inden for Māori kulturen. En specifik konstelation af ni stjerner observeres ved denne tid. Matariki er navnet på disse stjerner. Den fjerde Monday i Oktober fejres Labour Day. Den
Statsoverhoved
Kong Charles 3. (siden den 8. september 2022); den 22 general guvernør ærede frue Cindy Kiro (indsværget den 21 September 2021)
Statsminister
Christopher Luxon (siden den 27. november 2023)
Møntfod
New Zealand dollar
Symbol
Sydkorset og fuglen kiwi
Valutakode
NZD
Nationalsang
God Defend New Zealand ('Gud forsvare New Zealand')
Uafhængighed
Den 26. september 1907 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning
71.8% har Europæisk afstamning, 15.3% er Māori, 9.0% har Asiatisk afstaming, 1.5% afstammer fra stillehavsørene, 1.2% stammer fra Mellemøsten, Latin Amerika og Afrika
BNP pr. indb.
218244,86 (2022)
Middellevetid
80 år for mænd og 83,5 år for kvinder (2021)
Indeks for levevilkår, HDI
0,937 (2021)
Indeks for levevilkår, position
13 (2021)
CO₂-udledning pr. indb.
7,5 ton (2018)
Internetdomænenavn
.nz
Flag
.
.

New Zealand er en østat i Oceanien beliggende i det sydvestlige Stillehav. Aotearoa er landets Māori-navn og betyder "den lange, hvide sky". Landet består af to store øer, Nordøen og Sydøen, foruden mindre, kystnære småøer og enkelte fjerntliggende øgrupper.

Māori er New Zealand's oprindelige befolkning, som migrerede til ørene fra Polynesien for omkring 1000 år siden. I Māoris historie fortælling er Kupe, en polynesisk opdagelsesrejsende, navigatør og stor høvding (rangatira) fra Hawaii, anerkendt som det første menneske, der opdagede New Zealand.

Māori-kulturen har en central betydning i det New Zealandske samfund, og Māori befolkningen udgør 16,5% af landets befolkning.

New Zealand var britisk koloni fra 1852 til 1907, og britisk kultur og indvandring har en markant indflydelse på samfundet. 70,2% af den nuværende New Zealandske befolkning identificerer sig som "New Zealand European", og størstedelen af denne gruppe stammer fra England, Irland og Skotland.

De første europære ankom til New Zealand i 1600-tallet. Den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman er kendt som den første europærer, der fik øje på New Zealand i 1642. Den britiske løjtnant James Cook var den første europærer, der gik i land i New Zealand i 1769 og interagerede med den lokale befolkning. Cook var med til at kortlægge øerne og spillede en central rolle i at sikre, at New Zealand blev en britisk koloni.

Indvandring til New Zealand fra England, Irland, Skotland og andre europæiske lande (inklusive Danmark, Sverige, Holland og Tyskland) fortsatte i stigende grad efter Cooks ankomst. Englænderne var den største gruppe, der slog sig ned i landet efter 1800.

I 1840 udarbejdede den britiske konsul William Hobson Waitangitraktaten på engelsk og Māori (te reo), og flere end 500 Māori-høvdinge underskrev i løbet af året, mens andre nægtede at underskrive. På baggrund af denne traktat hævdede den britiske krone suverænitet over New Zealand og gjorde officielt landet til en britisk koloni i 1852. Dette blev starten på et langvarigt voldeligt og genstridigt kolonialt forhold mellem England, den britiske krone og Māori.

Aotearoa New Zealand er i dag et multikulturelt samfund rodfæstet i en bikulturel forfatning (formet af Waitangitraktaten), mellem den indfødte befolkning (beskrevet som tangata whenua) og den britiske befolkning (beskrevet som tangata tiriti og repræsenteret af den britiske krone).

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1902, men stammer fra 1869, hvor det dog udelukkende blev benyttet af regeringens skibe.

Geografi

New Zealand er et bjergrigt land med en overordentlig rig og afvekslende natur. Sydøen domineres af én langsgående bjergkæde, Southern Alps, med bl.a. Mount Cook (3765 m), landets højeste bjerg.

Planteliv

I de nordligste dele er vegetationen subtropisk med bl.a. mangrove og rester af kauriskov. På vestsiden af Sydøen findes tæt, tempereret regnskov med bl.a. sydbøg (Nothofagus).

Dyreliv

New Zealand har en udpræget fattig oprindelig øfauna. Af hjemmehørende pattedyr er der kun to arter flagermus; de manglende gnaveres rolle synes at være overtaget af wetaerne.

Sprog

Officielt sprog er foruden engelsk, som tales af alle som modersmål eller andetsprog, fra 1987 det oceaniske sprog maori, der er modersmålet for den oprindelige befolkning.

Religion

New Zealand. Tongario National Park i New Zealand. I området ligger flere høje formationer (Ruapehu, 2796 m), hvoraf nogle udsender gas og damp, og andre regelmæssigt er i udbrud. Med sit netværk af vandrestier og hytter er parken et yndet turistmål og desuden New Zealands mest besøgte vintersportssted.

.

Det største kirkesamfund er den anglikanske kirke, der tæller ca. én tredjedel af befolkningen.

Forfatning

New Zealand er et konstitutionelt monarki og medlem af det britiske Commonwealth. Landets status blev fastlagt ved Westminsterstatutten i december 1931.

Økonomi

New Zealand har en lille, åben økonomi, hvori landbrug spiller en ret stor rolle. Landet har haft tradition for en betydelig statslig indblanding i samfundsøkonomien.

Sociale forhold

New Zealands sociale sikringsordninger er opbygget efter skandinavisk model. De vigtigste sundhedsydelser og sociale ydelser står til rådighed for alle, som har bopæl i landet.

Sundhedsforhold

New Zealand. Store fåreflokke på græs.

.

Udviklingen i sundhedstilstanden ligner den vesteuropæiske. Middellevetiden for mænd er således steget fra 70,7 år i 1985 til 80,2 år i 2012, for kvinder fra 76,9 til 84,0.

Retssystem

New Zealands retssystem følger den britiske model. Siden midten af 1800-tallet har New Zealand haft egen lovgivning.

Militær

De væbnede styrker består af knap 10.000 mand (2014). Af disse udgør hæren 4.290, flåden 2.166 og luftvåbnet 3.253.

Uddannelse

Undervisning er gratis og offentlig for 6-19-årige samt obligatorisk de første ti år; de fleste børn begynder dog skolegangen som 5-årige.

Massemedier

I forhold til indbyggertallet har New Zealand et stort antal aviser og radiostationer, og enhver større by har sin egen avis.

Litteratur

New Zealands litteratur forstås langt bedre end fx australsk eller canadisk litteratur som delt mellem den oprindelige befolknings tradition, der er skrevet både på maori (skriftsprog fra ca. 1800) og engelsk.

Ballet

New Zealand. Greenpeaceskibet Rainbow Warrior blev i 1985 sænket i havnen i Auckland af franske agenter. En Greenpeacemedarbejder blev dræbt.

.

New Zealand Ballet blev grundlagt 1953 af den danske solodanser Poul Gnatt (1923-1995), der var uddannet på Det Kongelige Teater.

Film

Den første newzealandske spillefilm blev lavet i 1914, men der produceredes kun ganske få film i landet indtil slutningen af 1970'erne.

Vin

De første vinstokke i landet blev plantet i 1819, men først i 1860'erne begyndte en mere kommerciel produktion.

Forhistorie

New Zealands urbefolkning, som maorierne stammer fra, synes beslægtet med befolkningen i det østlige Polynesien, hvorfra indvandring sandsynligvis fandt sted i 1100-tallet.

Historie

Den første europæer i området var den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman, der i 1642 opkaldte øerne efter den hollandske provins Zeeland.

Kommentarer (2)

skrev Vivien Jakobsen

Under Etymologi står der at navnet Staten Landt blev ændret i 1945 til Nova Zeelandia. Skal det ikke være 1645 eller 1745?
Under artiklens sidste afsnit, Historie, står at Tasman i 1642 navngav øerne efter den hollandske provins Zeeland. Altså en anden forklaring end den under Etymologi - der, mig bekendt, er korrekt, bortset fra årstalsfejlen.
Mvh vj

svarede Kirsten Marie Øveraas

Kære Vivien Jakobsen. Tak for din kommentar! Fejlen i faktaboksen er nu rettet. Venlig hilsen, Kirsten Marie Øveraas, redaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig