Faktaboks

Gotthard Kettler

Gotthard Ketteler

Født
1517
Død
17. maj 1587

Gotthard Kettler var den sidste ordensmester for Den Tyske Orden 1559-1561 og derefter hertug af Kurland indtil sin død 1587.

Kettler nedstammede fra en adelig familie fra Westfalen. Som 20-årig blev han medlem af Den Tyske Orden, og i 1550'erne befalede han som slothøvedsmand over forskellige af ordenens borge. I 1559 blev han under Den Livlandske Krig den sidste ordensmester.

Selvom han samme år indgik en alliance med den polske konge for at sikre sig mod den russiske zars indfald, kunne han ikke forhindre ordenens nederlag til Ivan 4. den Grusomme året efter.

I denne situation opløste Kettler i 1561 Den Tyske Orden og lagde Kurland under Polen. Han blev herefter af den polske konge gjort til hertug med Kurland som arvelen. I 1570 gennemførte han reformationen i Kurland.

Gotthard Kettlers efterkommere regerede Kurland indtil 1737.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig