Ivangorod, estisk Jaanilinn, russisk fæstning og by i Ingermanland på østbredden af Narvafloden; 9800 indb. (2011). Den stærke fæstning blev anlagt af Ivan 3. i 1492 over for Den Tyske Ordens borg i Narva. Den var i svensk besiddelse 1581-90 og igen 1612-1704; 1920-40 lå Ivangorod på estisk territorium.