Kohtla-Järve, by i den nordøstlige del af Estland, 37.200 indb. (2011), heraf 21% estere; resten er mestendels russere. Byen er centrum for udvinding af olieskifer, der dels benyttes til elproduktion i nabobyen Narva, dels er råmateriale i en række af Kohtla-Järves industrier. Byen er præget af denne produktion med meget store slaggebjerge i omegnen. Der er desuden fødevareindustrier og anden letindustri. Byen har et interessant skifermuseum og en filial af kunstmuseet i Tallinn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.