Kurland er et landskab i det vestlige Letland mellem Østersøen, Rigabugten og Daugavafloden. Kurland består primært af lavt moræneland med moser, søer og skove.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Kurzeme (lettisk)
Kurland
Jelgava Palads fra 1772. Jelgava var hovedsæde i fyrstendømmet Kurland.
Kurland under Den Tyske Orden
Kurland, der var beboet af finsk-ugriske og baltiske stammer, blandt andet kurer, blev i 1200-tallet erobret, kristnet og delt mellem et bispedømme og Den Tyske Orden. Landet kom i løbet af middelalderen til at blive behersket af en tysktalende overklasse af godsejere og byborgere, som dominerede den lettisktalende landbefolkning. Det oprindelige kuriske sprog, der ligesom preussisk og lettisk hørte til den baltiske sprogstamme, uddøde i løbet af 1500-tallet.
Hertugdømmet Kurland
Bispedømmet Kurland tilhørte 1560-83 den danske hertug Magnus. Da ordensstaten blev opløst i 1561, blev området sammen med Semgallen (Zemgale), omdannet til et hertugdømme under polsk overherredømme, og Kurland forblev indtil 1795 under den polske krone. Hertugdømmet blomstrede under hertug Jacob (1642-81), der blandt andet erhvervede kolonierne Tobago og Gambia, som senere blev solgt til England. Bispedømmet blev i 1660 indlemmet i hertugdømmet.
Under russisk herredømme
Kurland var 1795-1915 et russisk guvernement med udstrakt autonomi og egen landdag. Magten forblev hos den lokale tyske adel. Fra 1918 blev Kurland med hovedbyen Jelgava en del af Letland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.