Letlands landskab er dannet af aflejringer fra sidste istid og er helt overvejende lavland med morænebakker samt nordvest-sydøstgående tunneldale og åse; kun få steder når bakkerne 300 meters højde. Mellem bakkerne er der mange vådområder, floder og mindre vandløb; vigtigst er floden Daugava (også kaldet Vestlige Dvina), som er en vigtig færdselsåre og sejlbar gennem hele Letland. Tre vandkraftværker på floden leverer en væsentlig del af landets elforsyning. Floden deler landet i to dele; mod vest ligger den kuperede halvø Kurland (Kurzeme) mellem Østersøen og Riga Bugt, og nord for Daugava ligger bakkelandet Livland (Vidzeme med Gaizinkalns 312 m). Letland har en 500 km lang kystlinje med brede sandstrande og klitter. På nær den store Riga Bugt er der kun få naturlige havne, ud over Riga kun Ventspils og Liepāja, der begge er isfrie.
Letland ligger ved overgangen mellem Nordvesteuropas kystklima og Ruslands fastlandsklima og har sommertemperaturer lidt over og vintertemperaturer noget under de danske. Normalnedbøren på 550-800 mm årlig svarer til forholdene i Danmark.
Landbrugsarealet udgør 38% af det samlede areal (2005). Landbrugets krise gennem 1990'erne har dog medført, at stadig større dele ligger uopdyrket hen (21 % i 2002). Skovene, der næsten alle er statsejede, dækker knap halvdelen af landet. Letland har haft effektive genskovningsregler, og skovarealet har, bl.a. som effekt af landbrugets kollektivisering, været stigende siden 2. Verdenskrig. Eg og ask er mange steder afløst af fyr og gran. Det lettiske skovbrug er relativt højt mekaniseret, og tømmer og træprodukter er en vigtig eksportvare. Der har i flere vesteuropæiske lande været vist interesse for planerne om udlicitering af skovene til yderligere kommerciel udnyttelse. Store skovarealer udnyttes nemlig kun meget ekstensivt; det har været med til at bevare et righoldigt dyreliv med både vestlige og nordøstlige arter: vildsvin, elge og ulve foruden et artsrigt fugleliv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.