Viljandi, by i Estland 60 km øst for Pärnu; 19.150 indb. (2011). Byen har en række letindustrier (fødevareindustrier og træforarbejdning). Desuden ligger der et kulturakademi i byen. I centrum findes ruiner af en borg fra 1200-t.

Byen hed tidligere Fellin. I 1208 ledede Valdemar 2. Sejr et korstog mod hedningene ved Viljandi. Da danskerne under kampen var trængte, faldt ifølge traditionen et rødt flag med hvidt kors ned fra himlen, og de vandt. Siden Arild Huitfeldt skrev sin Danmarkshistorie omkring 1600, er miraklet fejlagtigt blevet henlagt til Slaget ved Lyndanise i 1219. Ved Viljandi oprettede Sværdbrødreordenen en borg, som i løbet af 1200-t. blev en af områdets stærkeste korsfarerborge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig