Jean Rey var en belgisk Europapolitiker. Efter en kortere karriere som jurist blev Rey i 1939 liberalt medlem af det belgiske parlament for Liège. Rey var en af de tidligste tilhængere af Belgiens omdannelse til forbundsstat. I 1949-1950 var han minister for genopbygning, i 1954-1958 økonomiminister og i 1954-1956 desuden formand for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Ministerråd. I 1958 forlod han belgisk politik for at blive medlem af Kommissionen, hvor han fik EF's eksterne forbindelser som område. Det regnes for Reys fortjeneste, at Kommissionen fik kompetence til at føre handelsforhandlinger på medlemsstaternes vegne. I 1967-1970 var han formand for Kommissionen, og i 1979 blev han medlem af EU-Parlamentet, da det for første gang blev valgt ved direkte valg.