Nieuwpoort, fiskeri-, bade- og sejlsportsby ved IJzers udløb i Nordsøen 15 km sydvest for Oostende i den belgiske region Flandern; 10.800 indb. (2005). Den gamle fæstningsby led meget under Slaget ved IJzer i 1914 og igen i 1917. Byen blev genopbygget i flamsk stil efter 1. Verdenskrig. Befæstningerne mellem Nieuwpoort og Oostende indgik i 2. Verdenskrigs Atlantvolden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.