Amsterdam (Infrastruktur), På trods af en ugunstig beliggenhed har Amsterdam verdens 17.-største havn, der navnlig bliver brugt til transitgods. Adgangen til hhv. Nordsøen og Rhinen sker ad kanalerne Nordsøkanalen fra 1876 og Amsterdam-Rijn-kanalen fra 1952. Lufthavnen Schiphol SV for byen er fra 1926 og blandt Europas største.

Byens metrosystem med østlinje, ringlinje og fra 2011 en nord-syd-linje er også indrettet til cykler. Dette er med til at styrke Amsterdams position som en af verdens mest cykelvenlige byer. Nord-syd-linjen skal bidrage til en social fornyelse af Amsterdam Nord, et af byens ydre kvarterer med mange unge arbejdsløse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig