Groningen | lex.dk – Den Store Danske

Groningen by.

Colourbox.

Licens: Begrænset anvendelse

Groningen, provins i Nordøstholland mellem Friesland og Emsmundingen; 2336 km², 575.240 indb. (2005). Provinsen omfatter den frisiske ø Rottumeroog, og krydses af adskillige floder og kanaler, fx Emskanalen og Winschotenkanalen. Provinsens højeste punkt, der ligger i den sydligste del, ligger kun 12 m over havet. Derfra falder terrænet til ca. 1 m under havoverfladen; nær kysten, hvor landet er indvundet senest, når det indtil 2 m over havoverfladen. De nordlige, lerede jorder anvendes til græsning samt til korn-, kartoffel- og sukkerroedyrkning. I provinsens sydøstlige del findes næringsrige tidligere tørvegrave med frugtbar landbrugsjord. Her ligger mange landsbyer langs kanalerne, såkaldte tørvekolonier.

Provinsen har navn efter sin hovedstad, Groningen, som helt dominerer området; dog er et nyt byområde, Delfzijl-Appingedam, med kemisk industri opstået ved Emsmundingen.

Groningen by

Som den eneste storby i Nordholland har Groningen et meget stort opland, som når langt ud over provinsgrænsen. Byen har forbindelse til havet gennem et system af kanaler. Metal- og tobaksindustri er vigtige erhverv, og byen har en betydelig produktion af roesukker; langt de fleste arbejdspladser findes imidlertid inden for administration og handel samt inden for finanssektoren og forsikringsbranchen. Groningen er desuden centrum for en stor energiproduktion på grundlag af naturgasforekomster i området. Den første store naturgasreserve blev opdaget ved Shlochteren 1960, og andre er kommet til siden. Groningen har meget længe haft underbeskæftigelse, som lettes noget takket være de bedre forbindelser til det øvrige Holland og regionale samarbejder med Nedre Sachsen og Bremen.

Byen har flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. universitet fra 1614. Den indre by, der er omkranset af kanaler, blev stærkt beskadiget i 1945. Centrum udgøres af pladserne Markt og Vismarkt. Martinikirken har et hovedsagelig sengotisk udseende, og det 96 m høje tårn dominerer byen. Syd for centrum ligger udstillings- og kongrescentret Martinihal.

Groningen blev i 1040 tildelt biskoppen af Utrecht, men bevarede et reelt selvstyre. Den blev hansestad ca. 1282 og fik handelsmonopol på de omliggende områder (Ommelanden). Under oprøret mod Spanien underkastede Groningen sig i 1580 Filip 2., men blev i 1594 erobret af Moritz af Nassau. I 1672 modstod den en langvarig belejring af biskoppen af Münster. I 1795 blev byen og Ommelanden sluttet sammen til én provins.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.