• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Haag

Oprindelige forfattere Feilb, OBii og UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/11497/=ud_b_152833.mp3?revision=1

/@api/deki/files/11498/=ud_a_152833.mp3?revision=1

Haag, Hollands regerings- og residensby og provinsen Zuid-Hollands hovedstad; 469.000 indb. – med forstæder næsten 3/4 mio. (2005).

Fredspaladset i Haag.

Fredspaladset i Haag.

Haag dækker i forhold til indbyggertallet et stort areal og har mange grønne områder. Den strækker sig mod vest til badestedet Scheveningen.

Navnet Haag kommer af nederlandsk 's-Gravenhage, Den Haag. Byen hedder på engelsk the Hague og på fransk la Haye.

Havnen blev anlagt omkring år 1900, og byen er i nyere tid vokset sammen med forstæderne Leidschendam, Rijswijk, Voorburg, Vassenaar samt Zoetermeer og indgår i storbyområdet Randstad Holland.

Centrum ligger 6 km fra Nordsøkysten og rummer ud over parlamentet en række regeringskontorer og andre centrale institutioner. Som resultat af fredskonferencerne i 1899 og 1907 er Haag desuden blevet et center for international ret, bl.a. med Den Internationale Domstol og Den Faste Voldgiftsret.

En række store internationalt orienterede firmaer, fx olieselskaber samt finans- og forsikringsselskaber, har hovedsæde i Haag. Industrien er præget af mindre virksomheder inden for metal-, fødevare-, medicinal- og elektronikindustri.

Haag har også mange uddannelsesinstitutioner, blandt andet et akademi for billedkunst og et konservatorium for musik og dans.

Arkitektur og museer

Haag. Riddersalen i Binnenhof.

Haag. Riddersalen i Binnenhof.

Byens ældste del har bevaret den middelalderlige byplan med den lille sø De Vijver som centrum. Her ligger grevernes residens Binnenhof med rigt udsmykkede sale fra 1200-1700-t., bygningerne huser bl.a. parlamentet.

De sengotiske kirker Grote Kerk og Kloosterkerk er fra ca. 1400, mens Nieuwe Kerk i renæssancestil er fra 1600-t.; rådhuset fra 1565 er bygget i ungrenæssance. I Haag ligger også det kongelige lystslot Huis ten Bos fra 1645, udvidet i 1700-t., og Fredspaladset (1909-13), der rummer Den Internationale Domstol.

Blandt Haags mange museer kan fremhæves Mauritshuis, som rummer en af verdens fineste kunstsamlinger af især nederlandske malerier fra 1600-t., Bredius- og Mesdag-museet samt Gemeentemuseum med kunst fra 1800- og 1900-t., især af Haag-skolens malere og Piet Mondrian; museets tilbygning fra 1935 af H.P. Berlage er et eksempel på den hollandske funktionalisme, som ses mange steder i byen.

Også Gerrit Rietveld, J.J.P. Oud (Shellbygningen, 1942, Nederlands Congresgebouw, 1969), Marcel Breuer (USA's ambassade, 1957) og Aldo van Eyck har sat præg på byens arkitektur. I Haag findes desuden den kongelige møntsamling og miniaturebyen Madurodam.

Historie

I 1200-t. anlagde greven af Holland en borg på stedet, rundt om den opførtes forskellige bygninger, som tilsammen udgør Binnenhof. Indbyggerne fik på det tidspunkt visse rettigheder, selvom byen først fik stadsret i 1811.

Siden 1585 har Haag været sæde for Generalstaterne i De Forenede Nederlande, og i 1600- og 1700-t. blev byen et af Europas vigtigste diplomatiske centre.

I 1815 blev Haag Kongeriget Nederlandenes regeringsby, og den voksede stærkt i indbyggertal. Under 2. Verdenskrig befæstede tyske tropper byen, og den blev udsat for kraftige bombardementer.