Holland, kongerige i Nordvesteuropa mellem Tyskland, Belgien og Nordsøen. Holland er egentlig en gammel benævnelse for de to provinser mellem Nordsøen og IJsselmeer, men anvendes i daglig tale om Kongeriget Nederlandene. Områderne omkring Rhinens, Maas' og Scheldes nedre løb hed Nederlandene allerede i middelalderen. Republikken De Forenede Nederlande, der anerkendtes ved Den Westfalske Fred 1648, udgør stort set det nuværende Holland. Oversøiske områder er De Hollandske Antiller (800 km2, 180.900 indb., 2004).
Det hollandske nationalflag stammer fra 1500-t.s oprør mod Spanien under prinserne af Oranje. Flaget blev først stadfæstet ved dekret i 1937. Læs mere om Hollands nationalflag.
| Dansk navn | Holland |
| Lokalt navn | Koninkrijk der Nederlanden |
| Engelsk navn | Netherlands |
| Areal | 41.526 km2 |
| Indbyggertal (2012) | 16.700.000 |
| Hovedstad | Amsterdam; regeringsby: Haag |
| Sprog | nederlandsk (off.), frisisk |
| Befolkning | 83% hollændere, 17% andre (heraf 9% af ikke-vestlig herkomst; især tyrkere, marokkanere, antillere, surinamesere og indonesere |
| Religion | 31% romersk katolske, 13% reformerte, 7% calvinister, 6% muslimer, 2% andre og 41% uden for trossamfund |
| Møntenhed | euro |
| Møntkode | EUR |
| Tidligere møntenhed | gylden (NLG) |
| Nationalitetsmærke til biler | NL |
| Nationalitetsmærke til fly | PH |
| Internetdomænenavn | .nl |
| BNP pr. indb. (2007) | 23.535 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 76 år, kvinder 81 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,947 |
| Indeks for levevilkår (position) | 10 |
Hollands topografi, økonomi og historie er bestemt af landets beliggenhed ved Nordsøen og nedre løb af floderne IJssel, Rhinen og Maas. Højere havniveau og tørvegravning førte gradvis til dannelse af indsøer bag det høje klitbælte langs Nordsøkysten... Læs mere om Hollands geografi.
Nederlandsk er officielt sprog i hele Holland. Standardsproget har i nyere tid trængt dialekterne meget tilbage... Læs mere om sprog i Holland.
Indbyggerne over 18 år fordeler sig mellem følgende trosretninger (2005): katolikker 26%, protestanter 26%, andre (herunder muslimer indvandret fra bl.a. Tyrkiet, Indonesien og Surinam) 8%, ingen 40%. Læs mere om religion i Holland.
Forfatningen er fra 1814 med en række ændringer, senest i 1983. Holland er et konstitutionelt og arveligt monarki. Den lovgivende magt ligger hos monarken og parlamentet, Generalstaterne (Staaten-Generaal), i forening. Læs mere om Hollands forfatning og politiske system.
Holland er inddelt i 12 provinser og ca. 600 kommuner, som ledes af hhv. provinsråd og kommunalråd. Disse råd vælges af borgerne hvert fjerde år, idet dog formændene for hvert af rådene udpeges af regeringen. Læs mere om Hollands forvaltning.
Holland er et velstående land med en lille, åben økonomi, hvori både værdien af importen og værdien af eksporten udgør over 50% af BNP. Landet har derfor en stor interesse i tætte økonomiske og politiske relationer til omverdenen. Læs mere om Hollands økonomi.
Ligesom de øvrige lande i Nordeuropa har Holland en høj levestandard, en relativt jævn indkomstfordeling og et veludbygget socialt sikkerhedsnet. Hollands sociale system kombinerer i usædvanlig grad de nordiske principper, der bygger på skattefinansiering og åben adgang til ydelserne for alle, med det "bismarckske" system, der bygger på forsikring for lønmodtagerne. Læs mere om de sociale forhold i Holland.
Middellevetiden i Holland er en af de højeste i EU: 81,1 år for kvinder og 75,7 år for mænd (2003). Spædbørnsdødeligheden er med 5 pr. 1000 levendefødte (2003) blandt de laveste i EU, uanset at ca. 1/3 af alle fødsler finder sted i hjemmet mod knap 1% i Danmark. Læs mere om sundhedsforholdene i Holland.
Civil- og handelslovbøgerne fra 1838 havde som forbillede den franske Code civil og den franske handelslovbog fra 1804-07. Læs mere om Hollands retssystem.
De væbnede styrker er (2006) på 53.130. Hæren (Koninklijke Landmacht; KLa) er på 23.150, flåden (Koninklijke Marine; KM) 12.130, luftvåbnet (Koninklijke Luchtmacht; KLu) 11.050 og gendarmeriet (Koninklijke Marechaussee; KMar) 6800. Læs mere om Hollands militær.
© Bridgeman Art Library/National Gallery, London
Holland. Pieter de Hooch Gårdsplads ved et hus i Delft; maleri, 1658. National Gallery, London.
Uddannelse er i Holland præget af adskillelse mellem stat og kirke, og der er ligestilling mht. statens finansiering af offentlig og privat uddannelse. Læs mere om Hollands uddannelsessystem.
De ældre universitetsbiblioteker har rige samlinger; størst og ældst er det i Leiden fra slutningen af 1500-t. Koninklijke Bibliotheek i Haag, grdl. 1798, er nationalbibliotek. Læs mere om Hollands biblioteker og arkiver.
Liberalisme og tolerance har givet Holland et farverigt og alsidigt medielandskab. Allerede i begyndelsen af 1600-t. begyndte der at udkomme aviser, og Haarlems Dagblad (grdl. 1656 med titlen Weecklycke Courante van Europa) er en af de ældste eksisterende aviser i Europa. Læs mere om Hollands massemedier.
Billedkunst før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene. Efter dannelsen af Utrechtunionen 1579 udviklede der sig i Holland en borgerlig kultur, som også satte sit præg på malerkunsten. Læs mere om billedkunst i Holland.
Arkitektur før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene. Holland oplevede som følge af landets blomstrende handel en livlig byggeaktivitet i 1600-t., især i de centrale byer Amsterdam og Haag, hvor bygherrerne ofte tilhørte det velhavende og magtfulde borgerskab. Læs mere om arkitektur i Holland.
Holland. Van Nelle-tobaksfabrikken i Rotterdam, opført 1929 af J.A. Brinkmann og L.C. van der Vlugt, er et hovedværk i 1900-t.s industriarkitektur.
I slutningen af 1500-t. opstod en selvstændig stil inden for hollandsk kunsthåndværk. En stor eksportartikel i barok- og rokokotiden var kabinetskabe og skabschatoller smykket med intarsia eller udskårne dekorationer. Læs mere om Hollands kunsthåndværk og design.
I modsætning til de omliggende sprogområder er der fra tidlig middelalder ikke overleveret folkesproglige tekster fra Holland. Da udviklingen af en nederlandsksproget litteratur begyndte i slutningen af 1100-t., skete det i Flandern... Læs mere om litteratur i Holland.
Allerede i 1300-t. fandtes et verdsligt drama, de såkaldte Abele spelen, der blev efterfulgt af farcer, sotternier. Teatret blomstrede fra 1400-t. og var ligesom litteraturen organiseret i rederijkerskamers... Læs mere om teater i Holland.
Holland har bevaret en skat af folkedanse, såvel gruppe- som pardanse, og landet har ballettraditioner tilbage til 1600-t. Det er dog scenedansen i anden halvdel af 1900-t., der har placeret hollandsk dans internationalt. Læs mere om dans i Holland.
Den nederlandske musik havde sin guldalder 1420-1520 (se fransk-nederlandske tradition), men kun få komponister, fx Jacob Obrecht og Clemens non Papa, var født på hollandsk område. Læs mere om musik i Holland.
Holland har som de fleste små lande haft vanskeligt ved at klare sig i kampen mod specielt amerikansk film. I mange år var dokumentarfilmen hollandsk films varemærke, repræsenteret først og fremmest ved Joris Ivens og Bert Haanstra (f. 1916). Læs mere om film i Holland.
© BPK
Holland. Broderskabsfest i Amsterdam. Efter de franske troppers indmarch og proklamation af Den Bataviske Republik i Amsterdam den 19.1.1795 plantede patriotiske borgere et frihedstræ foran rådhuset. Men først 4/3 organiserede myndighederne en fest for friheden og plantede højtideligt et nyt frihedstræ på pladsen. Til minde om revolutionen afholdtes 19/6 en broderskabsfest mellem franske og bataviske soldater. Samtidigt kobberstik.
De ældste fund er ca. 100.000 år gamle; de stammer fra den sidste mellemistid og hører til kulturen moustérien. Fra istidens sidste del kendes mange bopladser fra Hamburg-kulturens renjægere, ca. 12.500-12.000 f.Kr. Læs mere om Hollands forhistorie.
Med områdets indlemmelse i Romerriget i det 1. århundrede f.Kr., hvorfra vi har skriftlige kilder, kan det siges, at det indtræder i den egentlige historie. I 57 f.Kr. trængte Cæsar frem til Rhinen og til de områder, der i dag udgør Belgien og Luxembourg. Læs mere om Hollands historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25632711.601.svg (963 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25657979.601.svg (350.29 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 319001523.601.svg (595.75 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki