Holland

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Holland, kongerige i Nordvesteuropa beliggende mellem Tyskland, Belgien og Nordsøen og med oversøiske områder i Caribien, Hollandske Antiller. Holland er egentlig en gammel benævnelse for de to provinser Noordholland og Zuidholland mellem Nordsøen og IJsselmeer, men anvendes i daglig tale i store dele af verden om Kongeriget Nederlandene, på nederlandsk Koninkrijk der Nederlanden eller blot Nederland.

Områderne omkring Rhinens, Maas' og Scheldes nedre løb hed Nederlandene allerede i middelalderen. Republikken De Forenede Nederlande, der anerkendtes ved Den Westfalske Fred i 1648, udgør stort set den nuværende europæiske del af Holland.

I perioden 1954-75 udgjorde også Hollandsk Guyana, det nuværende Surinam, en selvstyrende del af Holland.

Nationalflag

Det hollandske nationalflag stammer fra 1500-t.s oprør mod Spanien under prinserne af Oranje. Flaget blev først stadfæstet ved dekret i 1937. Læs mere om Hollands nationalflag.

Holland (Landefakta)
25632711.601.png 25657979.601.png
Dansk navn Holland
Lokalt navn Koninkrijk der Nederlanden
Engelsk navn Netherlands
Areal 41.526 km2
Indbyggertal (2012) 16.700.000
Hovedstad Amsterdam; regeringsby: Haag
Sprog nederlandsk (off.), frisisk
Befolkning 83% hollændere, 17% andre (heraf 9% af ikke-vestlig herkomst; især tyrkere, marokkanere, antillere, surinamesere og indonesere
Religion 31% romersk katolske, 13% reformerte, 7% calvinister, 6% muslimer, 2% andre og 41% uden for trossamfund
Møntenhed euro
Møntkode EUR
Tidligere møntenhed gylden (NLG)
Nationalitetsmærke til biler NL
Nationalitetsmærke til fly PH
Internetdomænenavn .nl
BNP pr. indb. (2007) 23.535 $
Middellevetid (2007) mænd 76 år, kvinder 81 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) 0,947
Indeks for levevilkår (position) 10

Geografi

Hollands topografi, økonomi og historie er bestemt af landets beliggenhed ved Nordsøen og nedre løb af floderne IJssel, Rhinen og Maas. Højere havniveau og tørvegravning førte gradvis til dannelse af indsøer bag det høje klitbælte langs Nordsøkysten... Læs mere om Hollands geografi.

Sprog

Nederlandsk er officielt sprog i hele Holland. Standardsproget har i nyere tid trængt dialekterne meget tilbage... Læs mere om sprog i Holland.

Religion

Indbyggerne over 18 år fordeler sig mellem følgende trosretninger (2005): katolikker 26%, protestanter 26%, andre (herunder muslimer indvandret fra bl.a. Tyrkiet, Indonesien og Surinam) 8%, ingen 40%. Læs mere om religion i Holland.

Forfatning og politisk system

Forfatningen er fra 1814 med en række ændringer, senest i 1983. Holland er et konstitutionelt og arveligt monarki. Den lovgivende magt ligger hos monarken og parlamentet, Generalstaterne (Staaten-Generaal), i forening. Læs mere om Hollands forfatning og politiske system.

Forvaltning

Holland er inddelt i 12 provinser og ca. 600 kommuner, som ledes af hhv. provinsråd og kommunalråd. Disse råd vælges af borgerne hvert fjerde år, idet dog formændene for hvert af rådene udpeges af regeringen. Læs mere om Hollands forvaltning.

Økonomi

Holland er et velstående land med en lille, åben økonomi, hvori både værdien af importen og værdien af eksporten udgør over 50% af BNP. Landet har derfor en stor interesse i tætte økonomiske og politiske relationer til omverdenen. Læs mere om Hollands økonomi.

Sociale forhold

Ligesom de øvrige lande i Nordeuropa har Holland en høj levestandard, en relativt jævn indkomstfordeling og et veludbygget socialt sikkerhedsnet. Hollands sociale system kombinerer i usædvanlig grad de nordiske principper, der bygger på skattefinansiering og åben adgang til ydelserne for alle, med det "bismarckske" system, der bygger på forsikring for lønmodtagerne. Læs mere om de sociale forhold i Holland.

Sundhedsforhold

Middellevetiden i Holland er en af de højeste i EU: 81,1 år for kvinder og 75,7 år for mænd (2003). Spædbørnsdødeligheden er med 5 pr. 1000 levendefødte (2003) blandt de laveste i EU, uanset at ca. 1/3 af alle fødsler finder sted i hjemmet mod knap 1% i Danmark. Læs mere om sundhedsforholdene i Holland.

Retssystem

Civil- og handelslovbøgerne fra 1838 havde som forbillede den franske Code civil og den franske handelslovbog fra 1804-07. Læs mere om Hollands retssystem.

Militær

De væbnede styrker er (2006) på 53.130. Hæren (Koninklijke Landmacht; KLa) er på 23.150, flåden (Koninklijke Marine; KM) 12.130, luftvåbnet (Koninklijke Luchtmacht; KLu) 11.050 og gendarmeriet (Koninklijke Marechaussee; KMar) 6800. Læs mere om Hollands militær.

Holland. Pieter de Hooch Gårdsplads ved et hus i Delft; maleri, 1658. National Gallery, London.

Uddannelse

Uddannelse er i Holland præget af adskillelse mellem stat og kirke, og der er ligestilling mht. statens finansiering af offentlig og privat uddannelse. Læs mere om Hollands uddannelsessystem.

Biblioteker og arkiver

De ældre universitetsbiblioteker har rige samlinger; størst og ældst er det i Leiden fra slutningen af 1500-t. Koninklijke Bibliotheek i Haag, grdl. 1798, er nationalbibliotek. Læs mere om Hollands biblioteker og arkiver.

Massemedier

Liberalisme og tolerance har givet Holland et farverigt og alsidigt medielandskab. Allerede i begyndelsen af 1600-t. begyndte der at udkomme aviser, og Haarlems Dagblad (grdl. 1656 med titlen Weecklycke Courante van Europa) er en af de ældste eksisterende aviser i Europa. Læs mere om Hollands massemedier.

Billedkunst

Billedkunst før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene. Efter dannelsen af Utrechtunionen 1579 udviklede der sig i Holland en borgerlig kultur, som også satte sit præg på malerkunsten. Læs mere om billedkunst i Holland.

Arkitektur

Arkitektur før ca. 1580 behandles i artiklen om Nederlandene. Holland oplevede som følge af landets blomstrende handel en livlig byggeaktivitet i 1600-t., især i de centrale byer Amsterdam og Haag, hvor bygherrerne ofte tilhørte det velhavende og magtfulde borgerskab. Læs mere om arkitektur i Holland.

Holland. Van Nelle-tobaksfabrikken i Rotterdam, opført 1929 af J.A. Brinkmann og L.C. van der Vlugt, er et hovedværk i 1900-t.s industriarkitektur.

Kunsthåndværk og design

I slutningen af 1500-t. opstod en selvstændig stil inden for hollandsk kunsthåndværk. En stor eksportartikel i barok- og rokokotiden var kabinetskabe og skabschatoller smykket med intarsia eller udskårne dekorationer. Læs mere om Hollands kunsthåndværk og design.

Litteratur

I modsætning til de omliggende sprogområder er der fra tidlig middelalder ikke overleveret folkesproglige tekster fra Holland. Da udviklingen af en nederlandsksproget litteratur begyndte i slutningen af 1100-t., skete det i Flandern... Læs mere om litteratur i Holland.

Teater

Allerede i 1300-t. fandtes et verdsligt drama, de såkaldte Abele spelen, der blev efterfulgt af farcer, sotternier. Teatret blomstrede fra 1400-t. og var ligesom litteraturen organiseret i rederijkerskamers... Læs mere om teater i Holland.

Dans

Holland har bevaret en skat af folkedanse, såvel gruppe- som pardanse, og landet har ballettraditioner tilbage til 1600-t. Det er dog scenedansen i anden halvdel af 1900-t., der har placeret hollandsk dans internationalt. Læs mere om dans i Holland.

Musik

Den nederlandske musik havde sin guldalder 1420-1520 (se fransk-nederlandske tradition), men kun få komponister, fx Jacob Obrecht og Clemens non Papa, var født på hollandsk område. Læs mere om musik i Holland.

Film

Holland har som de fleste små lande haft vanskeligt ved at klare sig i kampen mod specielt amerikansk film. I mange år var dokumentarfilmen hollandsk films varemærke, repræsenteret først og fremmest ved Joris Ivens og Bert Haanstra (f. 1916). Læs mere om film i Holland.

Holland. Broderskabsfest i Amsterdam. Efter de franske troppers indmarch og proklamation af Den Bataviske Republik i Amsterdam den 19.1.1795 plantede patriotiske borgere et frihedstræ foran rådhuset. Men først 4/3 organiserede myndighederne en fest for friheden og plantede højtideligt et nyt frihedstræ på pladsen. Til minde om revolutionen afholdtes 19/6 en broderskabsfest mellem franske og bataviske soldater. Samtidigt kobberstik.

Forhistorie

De ældste fund er ca. 100.000 år gamle; de stammer fra den sidste mellemistid og hører til kulturen moustérien. Fra istidens sidste del kendes mange bopladser fra Hamburg-kulturens renjægere, ca. 12.500-12.000 f.Kr. Læs mere om Hollands forhistorie.

Historie

Med områdets indlemmelse i Romerriget i det 1. århundrede f.Kr., hvorfra vi har skriftlige kilder, kan det siges, at det indtræder i den egentlige historie. I 57 f.Kr. trængte Cæsar frem til Rhinen og til de områder, der i dag udgør Belgien og Luxembourg. Læs mere om Hollands historie.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+25632711.601.svg (963 bytes)

Admin

05/02/2009

[+25657979.601.svg (350.29 kB)

Admin

05/02/2009

[+319001523.601.svg (595.75 kB)

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
sthornval
12/12/2013
PKN
19/08/2013
Redaktionen
23/03/2012
Oprindelig forfatter
OBii
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki