Velsen-IJmuiden, hollandsk byområde 30 km NV for Amsterdam; 68.000 indb. (2005). Området ligger på begge sider af Noordzeekanaals munding, og jernbane og veje føres under kanalen i tunneler. I Velsen Noord er et stort stålværk. IJmuiden har Hollands tredjestørste havn efter Rotterdam og Amsterdam med en årlig omsætning på 12 mio. t. Der er kemisk industri og et betydeligt fiskeri med tilknyttet industri.