Anton Adriaan Mussert, 1894-1946, hollandsk nazistleder. Mussert grundlagde i 1931 Nationaal-Socialistische Beweging, NSB, som takket være hans organisationstalent fik en del tilhængere. Under 2. Verdenskrig sluttede han sig til besættelsesmagten uden dog at få politisk indflydelse. Mussert blev henrettet som landsforræder.