Hollands historie efter 2000 har bl.a. været præget af politisk populisme, mord på politikere og en årrække med Mark Ruttes parti Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) i regering.

Efter Wim Koks afgang 2002 dannede CDA , det liberale VVD og det nye parti Lijst Pim Fortuyn (LPF) regering med CDA's leder Jan Peter Balkenende som statsminister. Han stod også i spidsen for den centrum-højre regering, der blev dannet efter valget 2003. Disse regeringer reformerede velfærdssystemet og strammede kriminalitetsbekæmpelsen og indvandringspolitikken.

Mord på politiker

LPF var blevet dannet af den flamboyante populist Pim Fortuyn, som stod for en anti-indvandringspolitik. Han blev skudt på åben gade ni dage før valget i 2002. I 2004 blev filminstruktøren Theo van Gogh myrdet på gaden i Amsterdam. Han havde sammen med forfatteren og politikeren Ayaan Hirsi Ali lavet kortfilmen Submission, der handler om kvindeundertrykkelse og islam; se også Theo van Gogh.

Mordene satte sig dybe spor i landets debatklima og politiske kultur. Hertil kom større forsigtighed og selvcensur mht. kritik af yderliggående og fundamentalister. Mange unge muslimer har i de forløbne år distanceret sig fra det hollandske samfund i påklædning og adfærd. Et træk som er meget synligt i storbyområdernes udkanter.

Hollandsk nej til EU's forfatningstraktak i 2005

2005 stemte over 61 % af vælgerne nej til EU's forfatningstraktat. Valgdeltagelsen var over 60 %. Det hollandske nej og det foregående franske nej fra samme år satte arbejdet med EU's forfatningstraktat i stå – i det mindste for en tid.

Regeringer efter 2006

Balkenende fortsatte som leder af en mindretalsregering (CDA og VVD), efter at det mindste koalitionsparti havde forladt regeringen 2006. Balkenende dannede en ny regering i 2006 efter betydelig tilbagegang for hans parti.

Som følge af interne spændinger i foråret 2010, bl.a. om forlængelse af de hollandske troppers tilstedeværelse i Afghanistan, blev koalitionen sprængt. Ved det efterfølgende valg led CDA et markant nederlag, og Balkenende trådte tilbage som statsminister.

Jan Peter Balkenende efterfulgtes af Mark Rutte, leder af VVD, der dannede regering sammen med CDA og med Frihedspartiet under ledelse af Geert Wilders som støtteparti. April 2012 måtte Rutte dog indgive sin afskedsbegæring, da der ikke kunne opnås enighed om budgetforhandlinger, idet Frihedspartiet nægtede at støtte regeringens forslag om besparelser. Efter et valg, hvor Ruttes liberale parti bevarede sin position som landets største parti, kunne Mark Rutte fortsætte som statsminister for en regering i samarbejde med det socialdemokratiske parti.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig