Faktaboks

Máxima
Født
17. maj 1971

Máxima, opr. Máxima Zorreguieta, f. 17.5.1971, dronning af Holland fra 2013. Hun er datter af det borgerlige, argentinske ægtepar Jorge Horacio Zorreguieta og Maria del Carmen Cerruti Carricart. 2.2.2002 giftede hun sig med Willem-Alexander. De har døtrene Catharina-Amalia, Alexia (f. 26.6.2005), Ariane (f. 10.4.2007).

Máxima afsluttede økonomistudier ved Universitet Catolica Argentina i 1995 og har arbejdet i flere år i New York.

Det førte i Holland til en mindre indenrigspolitisk krise op til Máximas forlovelse med tronfølgeren, da det blev afsløret, at hendes far havde indtaget en fremstående civil position i det argentinske militærdiktatur 1976-83. Et uheldigt forsøg fra Willem-Alexanders side på at bortforklare eller bagatellisere svigerfaderens andel i diktaturet mislykkedes, og efter henstilling fra statsminister Wim Kok udeblev hendes far, Jorge Zorreguieta, fra brylluppet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig