Faktaboks

Pim Fortuyn
Født
19. februar 1948
Død
6. maj 2002

Pim Fortuyn. Den karismatiske og kontroversielle politiker forstod at udnytte Hollands selvforståelse som et tolerant og progressivt land i sin argumentation for et totalt indvandrerstop. Fortuyn var erklæret homoseksuel og kritiserede den islamiske kultur for at være tilbagestående, bl.a. på grund af dens syn på homoseksualitet. Fotografi fra 2002.

.

Pim Fortuyn. I forbindelse med retssagen mod den hollandske filmskaber Theo van Goghs morder sås disse t-shirts i gadebilledet. Det er Fortuyn til venstre og van Gogh til højre. De blev begge myrdet i begyndelsen af 2000-t. Foto fra 11.07.2005.

.

Pim Fortuyn, 19.2.1948-6.5.2002, hollandsk politiker og sociolog. Efter at være blevet ekskluderet fra det højrepopulistiske parti Leefbaar Nederland pga. kontroversielle udtalelser om Hollands muslimske befolkning, stiftede Pim Fortuyn i 2001 partiet Lijst Pim Fortuyn (LPF), der i 2002 overraskende vandt ca. 1/3 af stemmerne ved kommunalvalget i Rotterdam.

Pim Fortuyns omstridte person og hans altdominerende mærkesag, totalt indvandrerstop i Holland, sikrede partiet en opbakning på ca. 15 % ved parlamentsvalget i maj 2002.

Pim Fortuyn blev skudt få dage før valget af en yngre mand med tilknytning til radikale miljøorganisationer. LPF fik 26 ud af 150 pladser i Parlamentet, og partiet dannede regering s.m. det kristeligt demokratiske parti CDA og det liberale parti VVD.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig