Rutger Jan Schimmelpenninck, 1761-1825, hollandsk statsmand. Schimmelpenninck, der havde en baggrund som jurist, var tilhænger af den patriotiske bevægelse og var en ledende politiker i Den Bataviske Republik, som blev oprettet efter den franske erobring i 1795. Året efter blev den moderate Schimmelpenninck valgt ind i den hollandske nationalforsamling, og i 1805 blev han på Napoleons foranledning udnævnt til rådspensionær, dvs. leder af Den Bataviske Republik. I hans korte regeringstid gennemførtes flere langtrækkende reformer vedrørende centralisering, undervisning og beskatning. Schimmelpenninck måtte i 1806 vige for Napoleons bror Ludvig (Louis Bonaparte), der blev konge.
Rutger Jan Schimmelpenninck
Faktaboks
Rutger Jan Schimmelpenninck
- Født
- 1761
- Død
- 1825
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.