Faktaboks

Sicco Mansholt

Sicco Leendert Mansholt

Født
13. september 1908
Død
29. juni 1995

Sicco Mansholt var en hollandsk landmand og politiker fra det socialdemokratiske parti Partij van de Arbeid (PvdA). Han fungerede som EF-kommissær for landbrug i en lang årrække og var som sådan hovedmanden bag etableringen af EF's (det senere EU's) fælles landbrugspolitik. Fra 1972 til 1973 var Sicco Mansholt formand for EF-Kommissionen. Han betragtes som en af grundlæggerne af EU.

Baggrund

Sicco Mansholt og hans bror i marken i 1964
European Communities, 1964 Copyright.
Licens: CC BY 2.0

Sicco Mansholt voksede op i en socialt engageret familie, der drev en gård i Groningen. Hans far var aktivt medlem af PvdA og en betydningsfuld rådgiver for partiet om landbrugsspørgsmål. Hans mor var datter af en dommer og en af de første hollandske kvinder, der læste statskundskab på universitetet. Hun holdt jævnligt politiske møder for kvinder.

Efter at have afsluttet gymnasiet besluttede Mansholt, at han ville være landmand som sin far. Faderen havde imidlertid allerede betalt for broderens forpagtningsaftale, og der var ikke råd til også at betale for Siccos uddannelse.

I håbet om alligevel at kunne skrabe penge sammen til en fremtid inden for landbruget tog Mansholt i 1935 til Hollandsk Ostindien (det nuværende Indonesien), hvor han fik arbejde på en te-plantage. Han var dog meget lidt begejstret for kolonistyret og vendte tilbage til Holland i 1937. Et år senere lykkedes det ham endelig at få et stykke land i Wieringermeer. Han giftede sig og arbejdede som landmand. Efterhånden fik han fire børn med sin kone, Henny.

Tidlig politisk karriere

I 1940 under 2. Verdenskrig sluttede Mansholt sig til den hollandske modstandsbevægelse mod den tyske besættelsesmagt og hjalp bl.a. med at huse flygtninge. Efter krigens afslutning blev Mansholt udnævnt til fungerende borgmester i Wieringermeer i en kort periode i 1945. Efter krigen blev han udnævnt til minister for landbrug, fiskeri og fødevareforsyninger i den hollandske samlingsregering.

Ved valget i 1946 blev Mansholt valgt som medlem af det hollandske Repræsentanternes Hus for PvdA. Han fortsatte samtidig som landbrugsminister. En af opgaverne som minister var at få øget landbrugsproduktionen i Holland, hvor mange sultede i de første år efter krigen.

Mod EU’s fælles landbrugspolitik

Sicco Mansholt - EU-kommissær for landbrug 1958-1972
European Communities, 2005 Copyright.
Licens: CC BY 2.0

Som europæisk føderalist drømte Mansholt om en fælles europæisk landbrugspolitik. I 1950 udviklede han en skitse for udformningen af den landbrugsmæssige produktion i Europa med et fælles marked og en overnational styrende struktur á la Kul- og Stålfællesskabet. Denne skitse viste sig dog at være for ambitiøs for sin tid og blev ikke til noget.

Senere blev ideen om en fælleseuropæisk landbrugspolitik dog genoplivet og fungerede som inspirationskilde for udformningen af landbrugspolitikken i det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som blev underskrevet i 1957. Efter åreland erfaring som hollandsk landbrugsminister fik Mansholt chancen for at lancere en fælles landbrugspolitik, da han blev landbrugskommissær i den første Europa-Kommission under ledelse af Walter Hallstein i 1958. Med Rom-traktaten i 1957 blev det Europæiske Økonomiske Fællesskab oprettet.

Mansholts planer for etableringen af en fælles europæisk landbrugspolitik indebar en kombination af direkte støtte til afgrøder og opdyrket land, der kunne dyrkes med prisstøtte og herunder en garanteret mindstepris samt satser og kvoter for import af visse varer fra tredjelande. Det skulle tilskynde til en højere produktivitet i landbruget, så forbrugerne ville få stabil adgang til fødevarer til en rimelig pris, og EU ville være sikret en levedygtig landbrugssektor.

Til at begynde med blev hans plan mødt med stor modstand fra landmænd og deres politiske repræsentanter. De var overbevist om, at den fælles tilgang var en trussel mod deres levebrød, og at kun de store gårde ville kunne overleve. Der var mange forhindringer, der skulle overvindes, inden de kunne nå til enighed om en fælles europæisk landbrugspolitik, som Mansholt stod for. Men gradvis blev den til noget på grundlag af Mansholts idéer.

Mansholt-planen

I 1968 offentliggjorde Kommissionen Memorandum om reform af den fælles landbrugspolitik, populært kendt som “Mansholt-planen”. Grundlæggende gik planen ud på, at landbruget skulle moderniseres med større bedrifter og med mere moderne maskinel. Dette ville sikre produktiviteten og give de europæiske landmænd mulighed for at blive konkurrencedygtige via en aktiv strukturpolitik fra EF’s side, som skulle føre til større og mere rentable bedrifter. Men planen blev kun delvis realiseret. Der var betydelig modstand mod planen fra kræfter, som ønskede at bevare de mindre landbrugsbedrifter.

EF’s landbrugspolitik var en stor succes, hvad angår de oprindelige mål om at gøre Europa mere selvforsynende med fødevarer. I de 50 år, landbrugspolitikken har eksisteret, er der dog blevet foretaget store ændringer for at tilpasse den til de skiftende tider. I 1970’erne fungerede politikken så godt, at der ofte var stort overskud af landbrugsprodukter. Men der var også problematiske sider af EU’s fælles landbrugspolitik, som blev mere og mere tydelige.

I løbet af 1970’erne blev Mansholt en ivrig forkæmper for, at beskyttelse af miljøet skulle indføres som et nøgleelement i landbrugspolitikken. Han var også næstformand for Kommissionen fra 1958 til 1972 og blev kortvarigt dens fjerde formand i 1972-1973. Han fratrådte som EF-kommissær for landbrugspolitikken, da han blev formand for Kommissionen.

Efter karrieren

Efter sin pensionering besatte Mansholt adskillige pladser som nonprofit-direktør for tilsynsråd for adskillige internationale ikke-statslige organisationer og forskningsinstitutter (Institute of International Relations Clingendael, European Center for Development Policy Management, Netherlands Atlantic Association, Club of Rome og Carnegie Foundation) og som fortaler for europæisk integration og humanisme.

Mansholt var alt i alt kendt for sine evner som forhandler og leder, og han fortsatte indtil sin død med at kommentere politiske anliggender. Han udmærker sig ved at være den længst siddende hollandske landbrugsminister, den længst siddende EU-kommissær fra Holland, den længst siddende EU-kommissær for landbrug og den eneste hollænder, der har fungeret som formand for Europa-Kommissionen.

Sicco Mansholt er anerkendt som en af grundlæggerne af EU.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig