Alberta.

.

Alberta er en provins i det vestlige Canada. Den er 661.190 km2 stor og har 3,65 millioner indbyggere (2011). Hovedstaden er Edmonton, som har 1,16 millioner indbyggere og blev optaget i den canadiske føderation i 1905.

Med ca. 5 indb. pr. km2 i gnsn. er størstedelen af Alberta tyndtbefolket, selvom befolkningstilvæksten har været meget stor; staten havde 73.000 indb. i 1901. Hovedparten bor i de sydlige landbrugsområder, fra den halvtørre prærie i syd til frugtbare sortjordsområder i det centrale indre omkring Edmonton. Herfra og til grænsen mod Northwest Territories (som følger 60° n.br.) er området dækket af skov med mange floder og søer i et landskab præget af permafrost og terrænformer fra den sidste istid. Det sydvestlige hjørne udgøres af Rocky Mountains' alpine bjerglandskab.

Over halvdelen af befolkningen bor i byerne Calgary og Edmonton, der med jernbaneforbindelser i slutningen af 1800-t. blev centre for et hurtigt ekspanderende opland. Senere har byerne profiteret af væksten i energisektoren, der tog fart med de store oliefund ved Leduc-feltet nær Edmonton i 1947. Med en produktionsandel på 80-90% af olie, naturgas og kul er Alberta Canadas største energiproducent. Det meste af olien og gassen videresælges til andre provinser og USA via et udstrakt net af rørledninger fra Vancouver i vest til Montréal i øst; resten udnyttes i lokale kraftværker, i petrokemisk industri eller til boligopvarmning, fx er Edmonton en af verdens koldeste storbyer; gnsn. temperatur for januar er -15 °C. Verdens største forekomst af oliesand findes ved Fort McMurray i NØ.

Før de store oliefund og den efterfølgende vækst i bl.a. bygge- og anlægssektoren var Alberta domineret af landbrug, hvis betydning økonomisk og beskæftigelsesmæssigt er relativt mindsket, mens produktionen er steget. Tyngdepunktet for den animalske produktion (Canadas største) ligger i prærieområderne, hvor ekstensiv kvæg- og fåreavl veksler med kunstvandede foderafgrøder. Kornproduktionen, især hvede og byg, dominerer i det centrale indre og i skovregionen langs Peace River i NV, et af verdens nordligste hvedeområder. Klimaet er tempereret fastlandsklima med en årsnedbør på ca. 300 mm mod SØ (regnlæ af bjergene) og 400-500 mm i det øvrige Alberta.

Turister i millionvis besøger hvert år Alberta. Største attraktioner er nationalparkerne Banff og Jasper foruden Elk Island og Wood Buffalo med store bestande af elg, bjørn og bison. Hertil kommer Dinosaur Provincial Park, der rummer usædvanlig velbevarede skeletter af uddøde dinosaurer.

Historie

Fund vidner om indianske bosættelser i mindst 10.000 år. I 1670 blev Rupert's Land, hvortil det sydlige Alberta hørte, overdraget til Hudson's Bay Company. De første pelshandlere dukkede op i midten af 1700-t., og handelsstationer blev oprettet af Hudson's Bay Company og det konkurrerende Northwest Company. Efter de to handelskompagniers sammenslutning i 1821 forvaltede Hudson's Bay Company hele området, indtil det i 1870 blev indlemmet i Canada. Alberta fik i 1882 distriktsstatus, og efter bygningen af Canadian Pacific Railroad 1886 indvandrede et stort antal nybyggere, de såkaldte homesteaders. I 1905 fik Alberta egen provinsregering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig