Ontario

Ontario, provins i det centrale Canada mellem Hudson Bay og De Store Søer; 1,06 mio. km² (heraf 20% søer), 12,9 mio. indb. (2011), hovedstad og største by: Toronto (5,6 mio. inkl. forstæder). Medstifter af den canadiske forbundsstat, Dominion of Canada, i 1867.

Ontario er det økonomiske, politiske og kulturelle centrum for det engelsktalende Canada og hjemsted for over ¹/₃ af landets befolkning. De fleste indbyggere er koncentreret i Toronto og andre byer ved Ontariosøen (Hamilton, Oshawa, St. Catharines, Kingston) og på den tilgrænsende halvø mod syd (Windsor, London, Kitchener). Uden for denne urbaniserede zone er provinsen tyndtbefolket med enkelte mellemstore byer langs Trans-Canada Highway; fx forbundshovedstaden Ottawa, minebyen Sudbury og havnebyerne Sault Sainte Marie og Thunder Bay ved Lake Superior. Ca. ⁴/₅ af indbyggerne er af britisk eller anden europæisk herkomst, mens resten fordeler sig på et voksende mindretal af bl.a. asiater og afrocaribere (især i Toronto). Den indianske befolkning er fåtallig og overvejende bosat i reservater.

Af Canadas ti provinser er Ontario blandt de førende inden for de fleste økonomiske sektorer. Den samlede omsætning svarer til 40% af landets BNP, og næsten halvdelen af industriprodukterne fremstilles her. Naboskabet til det amerikanske industribælte er mærkbart og viser sig i fx bilindustrien, der er storeksportør af motorkøretøjer til USA og domineres af General Motors, Ford, Chrysler og japanske selskaber som Honda og Toyota. Andre vigtige brancher er elektronikindustri, stålindustri, fly- og rumfartsindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri og kemisk industri. Toronto er det finansielle og administrative centrum og har desuden en betydelig forlags- og medievirksomhed (tv, film m.m.).

Landbrugsdriften er koncentreret til de frugtbare morænejorde i syd. Vigtige afgrøder er majs, hvede, byg, soja og tobak, mens malkekvæg, svin og fjerkræ dominerer den animalske sektor. Inkl. gartnerier og frugtplantager udgør landbrugene en vigende andel på 6% af arealet, fordelt på 59.700 bedrifter på i gnsn. 92 ha (2005). Ca. ²/₃ af arealet dækkes af skove (især nåleskov), som leverer råmaterialer til bl.a. træ- og papirindustrien i Thunder Bay.

Provinsen er fattig på fossile brændsler, men velforsynet med både vandkraft (fra floderne i nord og Niagara River i SØ) og mineraler som nikkel, sølv, guld, jern og kobber. I tilknytning til minerne findes store metalsmelteværker — især nikkelværkerne i Sudbury er meget store — som sammen med de sydlige fabriksområder er en alvorlig forureningskilde og blandt årsagerne til den forsuring, som truer både skovområder og søer.

Bortset fra de lave sumpområder ved Hudson Bay og slettelandskabet mellem Ottawa River og Saint Lawrence River mod øst består terrænet hovedsagelig af et svagt bakket, 200-700 m højt bjergplateau, som er præget af istidens erosion og aflejringer. Klimaet er nedbørsrigt og kontinentalt med strenge vintre og store temperaturforskelle mod nord. Udsvingene modereres mod syd af De Store Søer, fx er middelværdierne i Toronto −4 °C i januar og 22 °C i juli. Foruden turistattraktionen Niagara Falls har Ontario mange velbesøgte naturparker, der tilsammen dækker ca. 65.000 km². Hertil hører Algonquin Provincial Park ca. 200 km nord for Toronto.

De første franskmænd kom til Ontario som pelshandlere i 1600-t., men der var kun få bosættelser, da området i 1763 blev afstået til briterne, som i 1774 lagde det ind under Québec. En større tilflytning fandt sted i årene efter Den Amerikanske Revolution 1775-83, idet et antal loyalister bosatte sig nord for Saint Lawrence River. I 1791 blev kolonien Québec delt i et fransktalende område, Nedre Canada — den senere provins Québec — og det engelsktalende Øvre Canada, som i 1867 fik navnet Ontario. I 1912 fik Ontario sin nuværende udstrækning, da District of Keewatin blev delt mellem Ontario og Manitoba.