• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Windsor

Oprindelige forfattere LVang og OAM Seneste forfatter Redaktionen

Windsor, havneby i Ontario, Canada, ved Detroit River; 208.500 indb. (2001). Byen, der ved bro- og tunnelforbindelser er forbundet med nabobyen Detroit i USA, har en alsidig industri, som fra begyndelsen af 1900-t. har været domineret af Ford, Chrysler, General Motors og andre amerikanske selskaber. Både bilproduktionen og fremstillingen af bl.a. whisky (hjemsted for Hiram Walker & Sons Canadian Club Distillery) hører til landets største. Turismen er baseret på spillekasinoer.