Efter voldsom intern debat i begge højrefløjspartier sammenlagdes i 2003 Progressive Conservative Party (PCP) og Canadian Alliance (CA) under det nye navn Conservative Party of Canada (CPC), og i 2004 valgtes Stephen Harper som leder af partiet. I 2003 havde Paul Martin overtaget ledelsen af Liberal Party (LP) samt posten som premierminister.

På trods af Canadas økonomiske fremgang måtte LP – som både i partiet selv og af politiske kommentatorer er blevet betegnet som Canadas "naturligt regerende parti" – i begyndelsen af 2000-tallet se magten glide partiet af hænde. Dette skyldtes især den såkaldte sponsorat-skandale i Québec, som indbefattede millioner af sporløst forsvundne dollars samt direkte involvering af flere højtstående medlemmer af LP.

Tidligere minister for offentlige anliggender Alfonso Gagliano (1942-2020) måtte således kaldes hjem fra sin ambassadørpost i Danmark i utide for at blive hovedperson i de høringer, som skulle ende med at fælde LP som regeringsparti.

Ved valget i 2006 faldt vælgernes dom, idet CPC vandt magten. LP's upopularitet var da så udbredt, at den tidligere næsten udelukkende vestligt baserede højrefløj fandt ny stor tilslutning i det østlige Canada, også i Québec.

Canada gjort sig internationalt bemærket ved deltagelse i en række fredsbevarende aktioner og i krigen mod al-Qaeda og Taleban. Alligevel og på trods af NAFTA har forholdet mellem Canada og USA været karakteriseret ved handelsstridigheder om den canadiske eksport til USA af bl.a. tømmer og laks. Desuden har den canadiske liberale regering ved flere lejligheder undsagt amerikansk udenrigspolitik, fx i forhold til krigen i Irak, samt det ballistiske missilskjold (BMD).

Der er markant øget fokus på opretholdelse af canadisk arktisk suverænitet, som ikke bare er relevant i forhold til udvindingen af naturresurser, men også i forbindelse med åbningen af Nordvestpassagen i takt med den gradvise nedsmeltning af den arktiske iskappe. Efter at den canadiske forsvarsminister Bill Graham (1939-2022) i 2005 symbolsk satte sin fod på Hans Ø i Kennedy-kanalen mellem Ellesmere Island og Grønland, sås en opblussen af uoverensstemmelsen mellem Danmark og Canada om suverænitet over denne ø.

Efter CPC's valgsejr i 2006 blev lederen Stephen Harper ny premierminister. Især efter at han opnåede absolut flertal, foretog han en højredrejning af Canadas politik, både udenrigspolitisk og indenrigspolitisk. Man lagde sig tættere op ad USA, ikke mindst omkring udenrigspolitik, omkring militære spørgsmål, som canadiske troppers tilstedeværelse i Afghanistan og inden for terrorbekæmpelse. Økonomisk satsede Harper-regeringen bl.a. på udvindelse af oliesand, hvilket blev kritiseret af miljøgrupper og flere gange førte til konfrontationer med grupper af Canadas oprindelige befolkning.

Ved valget i oktober 2015 vandt Liberal Party en jordskredssejr over de konservative. Harper trådte tilbage og afløstes som premierminister af Liberal Partys Justin Trudeau.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig