Faktaboks

W.L. Mackenzie King

William Lyon Mackenzie King

Født
17. december 1874
Død
22. juli 1950
W.L. Mackenzie King.

W.L. Mackenzie King den 15. april 1941.

W.L. Mackenzie King var en canadisk politiker. Han var premierminister fra 1921 til 1926, fra 1926 til 1930 og igen fra 1935 til 1948.

Mackenzie King var økonom med interesse for sociale spørgsmål, og fra 1909 til 1911 var han Canadas første arbejdsminister i Wilfred Lauriers liberale regering.

Som premierminister i 22 år og leder af Det Liberale Parti (Liberal Party, LP) fra 1919 til 1948 lagde han grunden til den canadiske velfærdsstat. Under Depressionen i 1930'erne begyndte hans regering en Keynesinspireret økonomisk politik, og for at skabe større enhed mellem fransktalende og engelsktalende canadiere mindskedes afhængigheden af Storbritannien, bl.a. via handelsaftaler med USA fra 1935.

Før 2. Verdenskrig støttede Mackenzie King Neville Chamberlains appeasementpolitik, men ved krigsudbruddet i 1939 indtrådte Canada på allieret side.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig