En dagsrejse er en ældre betegnelse for den strækning, man kunne tilbagelægge i løbet af dagens lyse timer. En dagsrejse var således et længdemål, der afhang af rejsehastigheden, der til fods eller til vogns var 6-7 km/t (skridtgang).

En dagsrejse svarede omtrent til 50-70 km om sommeren, mens den om vinteren var kortere. Danske middelalderlige købstæder ligger omkring jævndøgn i indbyrdes afstand en halv dagsrejse mellem hinanden, mens afstanden mellem en række sognebyer blot er på en times rejse (ca. 1 mil eller 6-7 km).

I middelalderens og renæssancens geografiske beskrivelser angiver dagsrejserne de omtrentlige afstande mellem lokaliteterne. Således rejste Adam af Bremen i 1000-tallet de godt 300 km mellem Slesvig og Aalborg på 5-7 dagsrejser, hver af ca. 10 timers varighed, hvis det foregik i skridtgang.

Sidst i 1500-tallet anlagde kongerne deres egne private veje, kongeveje, hvor rejsehastigheden kunne fordobles til 12-16 km/t i trav. Dagsrejsernes afstand blev derfor længere; samme udvikling indtraf efter ibrugtagningen af de nye hovedlandeveje mellem landsdelene i begyndelsen af 1800-tallet. Med jernbanernes udbredelse i slutningen af 1800-tallet øgedes dagsrejsernes længde endnu mere, og i dag har begrebet dagsrejse ikke længere den samme overskuelige mening.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig