Lybsk møntvæsen, Der blev præget mønt i Lübeck sidst i 1000-t., mens den endnu var en slavisk by. Efter nygrundlæggelsen ved Henrik Løve i 1159 fortsatte udmøntningen, og i 1188 gav kejser Frederik 1. Barbarossa byen de første møntrettigheder. Byen fik endvidere ret til at præge mønt, da den i 1226 blev tysk rigsstad.

Motivet på Lübecks mønter, en kongeskikkelse, går tilbage til Valdemar 2. Sejrs herredømme i begyndelsen af 1200-t. I 1255 indgik Lübeck og Hamburg en møntunion, hvorefter de to handelsbyer skulle præge penninge af ensartet vægt og lødighed. Disse mønter, der var præget som brakteater, senere hulpenninge, blev meget udbredte i Danmark i 1300-t.; de lybske hulpenninge havde altid et kronet hoved som motiv. Fra 1342 prægedes guldgylden, og fra 1365 hvid, sidstnævnte igen i fællesskab med Hamburg. I løbet af de følgende årtier prægedes ligeledes trepenninge og søslinge samt fra 1432 skillinge.

I 1379 oprettedes den såkaldte vendiske møntforening, hvorved møntunionen udvidedes til Wismar, senere også til andre nordtyske byer. I løbet af 1500-t. optog Lübeck prægningen af stadig større møntenheder, således i 1502 1/3 mark, i 1506 mark, i 1528 sølvgylden og i 1537 daler. Lübeck fortsatte med udmøntningen inden for Det Tyske Rige indtil 1914.

I 1400-t. gav forholdet mellem de lødige og relativt stabile lybske mønter og de danske mønter, der normalt var mindre lødige, jævnlig anledning til spændinger (bl.a. pga. Greshams lov). Værdiforholdet mellem dansk og lybsk mønt som hvid, senere skilling og mark, var oftest som 2:1. Det varede ved til 1700-t. I hertugdømmerne Slesvig og Holsten og dermed også i Sønderjylland slog man mønt efter lybsk møntregning som følge af Christian 1.s Ribe-privilegium fra 1460.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig