Mark, nordeuropæisk og dansk penge- og møntenhed. I Danmark regnede man fra 1000-t. med 240 penninge på 1 mark. 1 mark penge har oprindelig svaret til vægtenheden 1 mark sølv, men pga. forringelse af mønternes sølvindhold blev 1 mark penge efterhånden sat i kurs til mark sølv. I begyndelsen af 1300-t. var kursen efterhånden reduceret til 10 mark penge for 1 mark sølv.

Fra 1400-t.s begyndelse fulgte man i Danmark den lybske møntregning, hvor der gik 192 penninge på 1 mark (12 skilling a 16 penninge). Værdien af 2 mark danske var normalt 1 mark lybsk. En mønt med pålydende 1 mark blev udmøntet i Nordtyskland fra 1506; den ældste nordiske markudmøntning er den senere kong Frederik 1.s udmøntning i Husum 1514, og den ældste markudmøntning i selve Danmark var i 1529.

Der gik altid 16 skilling på hver mark. Marken spillede i Danmark en betydelig rolle som møntenhed og som regnemønt ved regnskabsføring fra 1400-1700-t. I Sønderjylland regnede man i lybske mark. Fra 1541 gik der 3 mark på 1 daler, men fra 1625 gik der 6 mark på 1 daler, dog kun 4 mark på 1 sletdaler. Marken blev udmøntet sidste gang i 1858 og afskaffet i 1875 efter overgang til kroner og øre.

I europæisk sammenhæng spiller møntenheden endnu en betydelig rolle. I Tyskland blev den i 1871 indført som møntenhed for hele det tyske rige, og den har overlevet de voldsomme inflationer efter de to verdenskrige, men afskaffedes i forbindelse med indførelsen af euro. Dette gælder også i Finland, hvor marken blev indført i 1864.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig