Stuiver, (nederl., af ældre stuver, af usikker opr.), hollandsk mønt, præget fra sidst i 1400-t. Fra 1682 havde en stuiver en værdi af 1/20 gylden, ved decimalsystemets indførelse i 1816 5 cent. Betegnelsen stuiver bruges stadig om denne mønt. På dansk kaldes mønten styver. Se også hollandsk møntvæsen.