Engelsk møntvæsen, møntsystem, som før 1971 var uhyre konservativt med middelalderlige træk.

Systemet var bygget op om penny (skrevet d, af latin denar). Der gik 12 pence på 1 shilling og 20 shillings på 1 pund sterling (skrevet £, af latin libra); 1/4-penny, 1/2-penny og penny var præget i kobber.

Før 1919/20 var mønterne 3 pence, 6 pence, shilling, florin (= 2 shillings), halfcrown (2 shillings og 6 pence) og crown (5 shillings) af 925‰ sølv, fra 1920 nedsat til 500‰; fra 1947 blev 6 pence og opefter præget i kobbernikkel.

Sovereigns af guld svarede til 1 pund, og de udmøntes stadig, men sælges til markedspris til folk, som vil opspare i guld.

Ved indførelsen af decimalmønten i 1971 blev 1 pund møntenheden, som deltes i 100 pence. Hver ny penny svarede følgelig til 2,4 gammel penny. Før 1971 bar priserne ofte præg af, at man regnede i en guldmønt, guinea (= 21 shillings), selvom denne mønt ikke var præget siden 1813.

Den engelske penny var fra sidst i 700-t. en sølvmønt på godt 1 g. Møntens navn, sterling, kendes fra sidst i 1000-t. og betyder vistnok 'stærk'.

Angelsaksiske mønter brugtes i Danmark fra 990'erne til midt i 1000-t., mens sterlingen brugtes i 1200- og især i 1300-t. Lødigheden var konstant (ca. 925‰), mens vægten fra midten af 1300-t. gradvis blev nedsat.

Af guldmønter prægedes nobel, der udmøntedes fra 1344 med en engelsk kongeskikkelse stående i et skib (holk), fra 1464 prydet med en rose og derfor kaldt rosenobel; vægt ca. 7,8 g. Øresundstolden skulle principielt betales med rosenobel.

Guldmønten angel eller engelot med en vægt på ca. 5,2 g blev præget 1465-ca. 1640. Endvidere fandtes sovereign, indført 1489, oprindelig vægt ca. 15,5 g, men gradvis reduceret, fra 1816 hovedguldmønt med vægt ca. 7,98 g, samt guinea, 1662-1813, oprindelig af guld fra Guinea-kompagniet, vægt ca. 8,4 g.

Af ældre sølvmønter prægedes groat, 4 pence, svarende til gros, 1279 og 1351-1855; shilling, 1504-1971, nu svarende til 5 pence; florin, fra 1849; crown, fra 1551, svarende til en daler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig