Numismatik kan give viden om historiske forhold, som supplerer andre kilders udsagn. Fire danske mønter fra midten af 1040'erne, da der var militære stridigheder mellem den valgte konge, Magnus den Gode, og Svend Estridsen (forsiderne øverst, bagsiderne nederst). Forsiderne på 1 og 2 er præget med det samme stempel; tilsvarende gælder bagsiderne på 2 og 3. Den lille stempelkæde afsluttes med de ligeledes ens forsider på 3 og 4. Mønt 1 og 2 er præget i Magnus den Godes navn i hhv. Lund og Odense. Man kan følgelig konkludere, at forsidestemplet er bragt fra Lund til Odense, mens Magnus endnu havde magten dér. Da Svend Estridsen senere blev herre over Odense, blev bagsidestemplet anvendt til mønt 3, der bærer kong Svends navn. Mønterne er gengivet i 1:1. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

.

Numismatik er videnskaben om mønter, hvis resultater indgår i historisk og arkæologisk forskning. I dag bruges numismatik dels om studiet af alle slags ikke-elektroniske betalingsmidler, især mønter, pengesedler og betalingstegn, dels om de af mønterne afledte medaljer, jetoner og regnepenge.

Faktaboks

Etymologi
Ordet numismatik er afledt af middelalderlatin numisma 'mønt', græsk nomisma 'den gældende mønt', af nomos 'regel, vedtægt'.

De første kendte europæiske numismatikere er fra senmiddelalderen og begyndelsen af 1500-t., da interessen for antikke mønter vågnede. I løbet af 1500-t. begyndte man at udgive værker over romermønter og senere, især i 1600-1700-t., at sammenstille kataloger over de nationale mønter, i Danmark således Museum Regium (1696) og den store Beskrivelse over Danske Mynter og Medailler i Den Kongelige Samling (1791). I løbet af 1800-t. udviklede en egentlig videnskabelig numismatik sig for alvor, hvor Christian Ramus, C.J. Thomsen og Ludvig Müller var foregangsmænd i Danmark.

Numismatikkens klassiske problem er at bestemme en given mønt: Hvem har slået den, hvornår og hvor? Man kan besvare dette ved undersøgelser af mønten selv eventuelt suppleret med litteraturstudier. De mange mønter, der er overleveret som jordfund, kan ofte pga. bevaringstilstanden være svære at bestemme, og man må så sammenligne møntindskrifterne bogstav for bogstav og evt. analysere fundsammenhængen.

Indtil industrialiseringen fremstilledes hvert møntstempel i hånden med de forskelligheder til følge, dette indebærer. I anden halvdel af 1800-t. begyndte man at foretage stempelundersøgelser af de antikke græske mønter, og siden midten af 1900-t. har stempelundersøgelser også spillet en stor rolle i arbejdet med middelaldermønter. Gennem sådanne undersøgelser kan man inden for et større møntmateriale opstille stempelkæder, der giver mulighed for at erkende produktionssammenhænge, fx ved de tidlige nordiske mønter fra de sidste år af 900-t. og de første tiår af 1000-t., og fastlægge en relativ kronologi for bestemte møntserier. Stempelkæder kan opstilles, fordi overstempler hurtigere slides og derfor hyppigere kasseres end understempler i forbindelse med selve møntprægningen, se mønt (møntfabrikation). Stempelanalysen giver også et begreb om antallet af benyttede stempler, hvilket giver en idé om den givne møntproduktions størrelse. På trods af en del usikkerhed er der næppe tvivl om, at produktionen i midten af 1000-t. (Svend 2. Estridsen) ved Danmarks hovedmøntsted i Lund har kunnet tælles i millioner. Mønterne hører således til de første danske masseproducerede varer.

En vigtig kilde i den numismatiske forskning er møntfundene, som deles i to hovedgrupper, skattefund og enkeltfund. Ved hjælp af skattefund kan man ofte nå frem til både en relativ og en absolut kronologi for de enkelte mønter, og ved at sammenligne flere skattefund kan man få et indtryk af den samlede møntcirkulation. I de senere år har opmærksomheden i stigende grad været rettet mod enkeltfund. Det skyldes dels mange fundmønter fra de nordiske kirkers gulve, dels de mange fund, som fremkommer ved brug af metaldetektorer.

Numismatikken har affødt en omfattende litteratur bestående af fundpublikationer, monografier og kataloger over samlinger, ligesom der findes mange tidsskrifter; et af de ældste er det engelske Numismatic Chronicle, der er udkommet siden 1838.

Numismatik er universitetsfag i en række lande. I Danmark er den numismatiske forskning koncentreret i Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig