Pengesedler 2009-2011. Ifølge Nationalbankloven er det Nationalbankens direktører, der beslutter, hvordan pengesedlerne skal se ud. Pengesedlernes værdi og udseende godkendes af Den Kgl. Bankkommissær, dvs. økonomi- og erhvervsministeren.

.

Bagsiden af den 50-kroneseddel, der udkom 11. august 2009 med motiv af Skarpsallingkarret.

.
Licens: Brukerspesifisert

Forsiden af den 50-kroneseddel, der udkom 11. august 2009 med motiv af Sallingsundbroen.

.
Licens: Brukerspesifisert

En pengeseddel er et officielt kreditbevis, normalt af højere pålydende værdi end mønter.

Der har været pengesedler i omløb i Kina siden omkring år 1000; Europas ældste bankudstedte pengesedler kom i Stockholm i 1661. I Danmark har der været udstedt pengesedler fra en central bank siden 1737; dog udstedtes i 1713 under Store Nordiske Krig de første danske pengesedler.

Pengesedlernes historie kan ses som et langt kapløb mellem den lovlige udsteder og falskmøntnere, hvor sikkerhedsgrafik og papirkvalitet har spillet en stadig større rolle. Fra 1835 har der i Danmark været lagt vægt på gravuren, og Danmarks Nationalbank har ofte kunnet forene tekniske og æstetiske krav med smukke resultater til følge. Nu suppleres sikkerhedsgrafikken med talrige andre forholdsregler, således at pengeseddelserien fra 1997 fremtrådte noget anderledes end tidligere. Indtil ca. 1900 blev hver enkelt seddel underskrevet i hånden af en repræsentant for Danmarks Nationalbank.

2009-2011 udkom en ny serie begyndende med en 50-kroneseddel. Efterfølgende kom der 100-krone-, 200-krone-, 500-krone- og 1000-kronesedler.

Kunstneren er for alle sedlerne Karin Birgitte Lund. Forsiden på 50-kronesedlen prydes af Sallingsundbroen, og bagsiden af Skarpsallingkarret.

De øvrige motiver er også danske broer, som alle forbinder Danmark. Sidste seddel i denne serie, 1000-kronesedlen, prydes af Storebæltsforbindelsens Østbro (hængebro) og på bagsiden Solvognen.

Pengeseddelomløbet i Danmark var 31.12.2022 68,9 mia. kroner.

Læs mere i Den Store Danske

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig