Carl 13.s Orden, svensk ridderorden, indstiftet af Karl 13. i 1811 med tempelherrernes kors som forbillede. Ordenen tildeles frimurere af højeste grad, også ikke-svenskere; den svenske konge er stormester uanset medlemskab af frimurerordenen.

Gradsprydelsen svarer i princippet til ordenstegnet, som er et kronet Sankt Georgskors af rubinfarvet glas med Karl 13.s monogram på forsiden og et B i en trekant på bagsiden. Det bæres i et rødt bånd om halsen; i frimurerisk sammenhæng med bagsiden vendt udad.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig