Dannebrogordenens ordenstegn var oprindelig et enkelt udadbuet hvidt kors med røde kanter isat 14 taffelsten i korsarmene. Ordenens stifter, Christian 5., foregav, at der var tale om genoprettelse af en orden, som Valdemar 2. Sejr skulle have indstiftet i 1219. Det gav sig udslag i ordenstegnets korsform, i ordet Restitutor 'Genopretter' samt i Christian 5.s monogram på den oprindelige bryststjerne og Valdemar 2.s monogram i ordenskæden, der kom til i 1693. Samme år indførtes en ordensdragt, som indtil 1840 blev båret ved ordensfester og salvinger.

.

Dannebrogordenen er en dansk ridderorden, der af monarken tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.

Ordenens højtidsdage, hvor ordenskæden bæres, er 28. januar, Frederik 6.s fødselsdag, 15. april, Christian 5.s fødselsdag, den regerende monarks fødselsdag samt 28. juni, angiveligt Valdemar 2.s fødselsdag.

Historisk udvikling

Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian 5. i 1671 med baggrund i legenden om, at Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Ordensbåndet fik derfor flagets farver, hvidt med røde kanter. Siden 1600-tallet blev Dannebrogskorset i det kongelige våben ikke kun gengivet med lige sider, men også i en udadbuet form, og den form fik ordenskorset.

Dannebrogordenen havde i begyndelsen kun én klasse, riddere. Efter ordensbåndets dominerende farve kaldtes en indehaver hvid ridder. For at kunne få Elefantordenen skulle man normalt være hvid ridder.

Inspireret af den franske Æreslegion reformerede Frederik 6. i 1808 Dannebrogordenen med henblik på at udvide den kreds af personer, der kunne modtage ordenen. Den inddeltes i klasserne storkommandør, storkors, der svarede til de hidtil udnævnte hvide riddere, kommandør, der fra 1864 blev opdelt i to grader (for udlændinge 1861), og ridder, fra 1952 i to grader. Endvidere indstiftedes i 1808 Dannebrogsmændenes Hæderstegn, sølvkorset. Betydeligt flere end tidligere kunne nu blive dekoreret, og da sølvkorset kunne gives uden hensyn til stand, blev mange fortjenstfulde mænd uden rang dannebrogsmænd. Efterhånden tildeltes korset også regelmæssigt som supplement til Dannebrogordenens øvrige grader. Da et langt større antal personer efter 1808 modtog ordenen, påvirkede det udviklingen af den folkelige danske nationalfølelse, fordi man identificerede sig med flaget Dannebrog.

Ordenens formelle grundlag er stadig Frederik 6.s åbne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er dog endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der forinden er blevet behandlet i et relevant ministerium. Siden 1951 har også kvinder kunnet optages i ordenen.

Nuværende gradinddeling

I sin nuværende form har Dannebrogordenen seks grader: storkommandør (kun fyrstelige indehavere), storkors, kommandør af 1. grad, kommandør, ridder af 1. grad og ridder. Desuden findes Dannebrogordenens Hæderstegn; det kan tildeles danske statsborgere, der i forvejen er dekoreret med ordenen, og bæres også af enkelte medlemmer af kongehuset.

Udformning

Ordenstegnet er af guld, for riddere dog af sølv. Dannebrogordenens Hæderstegn er helt i sølv uden emalje. Storkommandørkorset har 14 taffelsten i stedet for hvid emalje. På de øvrige ordensgraders kors står der på forsiden på korsarmene "Gud og Kongen" med Christian 5.s monogram i midten. Mellem korsarmene er der kongekroner. På bagsiden ses Valdemar 2.s monogram i midten, Frederik 6.s monogram på den øverste korsarm og årstallene 1219 (den legendariske indstiftelse), 1671 (den faktiske indstiftelse) og 1808 (ordenens udvidelse i grader) på de tre andre korsarme. Øverst på korset er det kronede monogram for den monark, der har tildelt korset, gengivet, i dag således dronning Margrethe 2.s.

Til storkorset hører en kæde af guld bestående af skiftevis Valdemar 2.s og Christian 5.s monogrammer imellem emaljerede dannebrogskors. Til storkommandørkorset og storkorset hører en bryststjerne, hvorpå der er et udadbuet emaljeret kors med Valdemar 2.s monogram i midten og ordene "Gud og Kongen" på korsarmene. Som en særlig udmærkelse kan stjernen til storkorset tildeles med brillanter. Til kommandørkorset af 1. grad hører et brystkors svarende til korset på storkorsstjernen, men med brillanteret sølvbund i stedet for hvid emalje. Storkommandørkorset og kommandørkorsene bæres om halsen, storkorset i skærf over højre skulder eller i kæden, ridderkorset af 1. grad og Dannebrogordenens Hæderstegn i bånd på brystet med roset og ridderkorset i bånd uden roset. Ordensbåndet er knyttet i krydsbåndfacon. Bortset fra storkorset bærer kvinder dekorationerne i sløjfe på brystet (bæring af ordenstegn).

Storkorsriddernes våbener er siden 1694 blevet ophængt i Frederiksborg Slotskirke, fra 1961 dog kun undtagelsesvis udlændinges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig