Dannebrogordenen blev indstiftet af Christian 5. i 1671 med baggrund i legenden om, at Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Ordensbåndet fik derfor flagets farver, hvidt med røde kanter. Siden 1600-tallet blev Dannebrogskorset i det kongelige våben ikke kun gengivet med lige sider, men også i en udadbuet form, og den form fik ordenskorset.
Dannebrogordenen havde i begyndelsen kun én klasse, riddere. Efter ordensbåndets dominerende farve kaldtes en indehaver hvid ridder. For at kunne få Elefantordenen skulle man normalt være hvid ridder.
Inspireret af den franske Æreslegion reformerede Frederik 6. i 1808 Dannebrogordenen med henblik på at udvide den kreds af personer, der kunne modtage ordenen. Den inddeltes i klasserne storkommandør, storkors, der svarede til de hidtil udnævnte hvide riddere, kommandør, der fra 1864 blev opdelt i to grader (for udlændinge 1861), og ridder, fra 1952 i to grader. Endvidere indstiftedes i 1808 Dannebrogsmændenes Hæderstegn, sølvkorset. Betydeligt flere end tidligere kunne nu blive dekoreret, og da sølvkorset kunne gives uden hensyn til stand, blev mange fortjenstfulde mænd uden rang dannebrogsmænd. Efterhånden tildeltes korset også regelmæssigt som supplement til Dannebrogordenens øvrige grader. Da et langt større antal personer efter 1808 modtog ordenen, påvirkede det udviklingen af den folkelige danske nationalfølelse, fordi man identificerede sig med flaget Dannebrog.
Ordenens formelle grundlag er stadig Frederik 6.s åbne brev fra 1808 suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra 1693 er dog endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis på grundlag af indstillinger, der forinden er blevet behandlet i et relevant ministerium. Siden 1951 har også kvinder kunnet optages i ordenen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.